Annonce
Sport

Målmandsdrop sender Sønderjyske i pokalsemifinalen

Mathias Greve kom til Randers FC fra OB i januar og skulle blot bruge tre kampe i Randers-trøjen til at score sit første mål for klubben. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sønderjyske slog Randers FC med 2-1 i kvartfinalen. Emil Frederiksen stod for sejrsmålet på direkte frispark.

Randers FC havde kontrollen det meste af kampen, da klubben torsdag aften tog imod Sønderjyske i kvartfinalen i pokalturneringen.

Alligevel var det gæsterne, der efter 90 minutter bookede pladsen i semifinalen efter en 2-1-sejr.

Sønderjyske havde to chancer i hele kampen, men modsat Randers formåede gæsterne at udnytte mulighederne.

Sønderjyskes Emil Frederiksen blev matchvinder, da han to minutter før tid hamrede et direkte frispark i kassen via undersiden af overliggeren og ved hjælp af et stort målmandsdrop fra Randers-keeper Jonas Dakir.

Randers fik ellers den perfekte start på kampen, da Mathias Greve allerede efter knap fem minutter sendte bolden over stregen til 1-0-føring.

Den 25-årige midtbanespiller lobbede bolden over Sebastian Mielitz, der var kommet lidt for langt ud af Sønderjyske-målet. Greve løb uden om keeperen, og på stregen vandt han duellen med forsvarsspiller Isak Oli Olafsson og sendte hjemmeholdet i front.

Tv-billederne afslørede, at Greve ramte bolden med armen, inden den gik i nettet, men målet blev godkendt.

Greve, der kom til Randers fra OB i januar, skulle dermed blot bruge tre kampe i Randers-trøjen til at score sit første mål for kronjyderne.

Randers havde generelt kontrollen i første halvleg, hvor det blev til flere store chancer, der dog ikke blev udnyttet.

Også i anden halvleg kom Randers bedst fra land, mens Sønderjyske havde svært ved at komme til chancer.

Det fik Sønderjyske-træner Glen Riddersholm til at sende Anders K. Jacobsen på banen 20 minutter inde i halvlegen.

Angriberen skulle blot bruge 30 sekunder på banen, før han takkede for tilliden og sørgede for udligningen.

Jacobsen løb fri af sin oppasser, og med en flot førsteberøring og en ligeså dribling uden om Jonas Dakir i Randers-målet kunne han sætte udligningen i kassen.

Mod slutningen lignede det, at kampen ville gå i forlænget spilletid, men så slog 19-årige Emil Frederiksen til.

På et direkte frispark et sted mellem midterfeltet og målfeltet opdagede den unge midtbanespiller, at Randers-keeperen havde bevæget sig langt ud af målet, og Frederiksen hamrede sejrsmålet i kassen.

Sønderjyskes Emil Frederiksen scorede sejrsmålet til 2-1 to minutter før tid i pokalkvartfinalen mod Randers FC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Randers FC - SønderjyskE Sydbank Pokalen
    Mathias Greve kom til Randers FC fra OB i januar og skulle blot bruge tre kampe i Randers-trøjen til at score sit første mål for klubben. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Randers FC - SønderjyskE, Sydbank Pokalen
    Sønderjyskes Emil Frederiksen scorede sejrsmålet til 2-1 to minutter før tid i pokalkvartfinalen mod Randers FC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde