Annonce
Sport

Magnussen jubler efter fremragende kvalifikation i Monaco

Kevin Magnussen var flyvende i sin Haas fra start til slut i kvalifikationen i Monaco. Han leverede sit bedste kvalifikationsresultat på bybanen i sin Formel 1-karriere. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen var ét stort smil efter en meget stærk kvalifikation i Monaco, hvor han kørte godt hele vejen.

Med tiden 1 minut og 11,109 sekunder var Kevin Magnussen ikke blot sjettebedst i kvalifikationen til Monacos Formel 1 Grand Prix. Danskeren var også så tæt på de bedste, at han både undervejs og bagefter jublede stort over sin stærke kørsel og bilens ydeevne.

- Igen var bilen bare rigtig god, og jeg fik sat nogle gode omgange. Jeg er virkelig, virkelig glad, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Glæden blev formentlig endnu større, da Red Bulls Pierre Gasly blev tildelt en straf af Den Internationale Motorsportsunion (FIA). Den betyder, at Magnussen starter på femtepladsen i søndagens ræs.

Kun halvanden tiendedel var han efter Sebastian Vettel, som sluttede på fjerdepladsen i sin Ferrari.

Hurtigst af alle var Lewis Hamilton foran sin Mercedes-kollega Valtteri Bottas og Max Verstappen i Red Bull.

Danskeren kørte overbevisende og bedre og bedre gennem hele kvalifikationen. I første kvalifikationsrunde, Q1, satte Kevin Magnussen så tidligt en hurtig tid, at han kunne holde i garagen i de sidste seks-syv minutter af runden.

I Q2 var han under pres, efter at han ramte barrieren tidligt og måtte i pit og få ny frontvinge. Men i sit allersidste forsøg kørte han i rundens femtebedste tid, efter at han var kørt ud på runden på 11.-pladsen. Avancementet og den flotte tid fik danskeren til at juble i teamradioen.

- Jeg ramte muren og ødelagte frontvingen og måtte køre ind og afbryde det run, jeg var på.

- Da lagde jeg en masse pres på gutterne (i garagen), men de gjorde det super godt og fik mig ud, så jeg alligevel kunne nå at køre de to omgange, jeg havde planlagt, og komme ind i rytmen og sætte den tid, jeg skulle sætte for at komme i Q3.

I Q3 forbedrede danskeren sig igen, men det rakte kun til syvendebedste tid, før danskeren igen, igen leverede stort under pres med at sætte sin bedste tid på dagen i allersidste forsøg. Og så jublede han dobbelt og takkede sit team over radioen.

Sjettepladsen er det bedste kvalifikationsresultat for Kevin Magnussen i Monaco i Formel 1-karrieren. Straffen til Gasly gør placeringen endnu bedre.

Tidligere er han sluttet som henholdsvis nummer 8, 16, 13 og 19 i kvalifikationen i Monaco.

  • AUTO-PRIX-F1-MON-PRACTICE
    Kevin Magnussen var flyvende i sin Haas fra start til slut i kvalifikationen i Monaco. Han leverede sit bedste kvalifikationsresultat på bybanen i sin Formel 1-karriere. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?