Annonce
Sport

Magnussen og Grosjean slås om opmærksomhed fra tophold

Kevin Magnussen og Romain Grosjean har arbejdet tæt sammen på Haas-teamet i flere år, og de fungerer godt sammen, fortæller Kevin Magnussen. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

Det kan være ambivalent at være holdkammerater og samtidig også konkurrenter, siger Magnussen om Grosjean.

- Hold dine venner tætte og dine fjender endnu tættere, lyder det legendariske råd fra gangsteren Michael Corleone i The Godfather-filmene.

Men rådet kunne lige så godt gælde i Formel 1.

Som holdkammerater gælder det for den danske racerkører Kevin Magnussen og fransk-schweiziske Romain Grosjean om at føre Haas til sejr.

Men det gælder mindst lige så meget om at vise omverden og de største hold, hvad de selv dur til. Og det er med blandede følelser, fortæller danskeren i Melbourne forud for det første løb i Formel 1-sæsonen 2019.

- Det er jo en ambivalent ting, fordi det først og fremmest handler om passionen for holdet og om at sejre som et hold. Men man vil jo også gerne selv levere varen og vise, hvad man kan, siger Kevin Magnussen.

Det er før set, at den svære balancegang mellem at være holdkammerater og konkurrenter har ført til store problemer mellem to kørere.

I den nye Netflix-dokumentar "Formula 1: Drive to Survive" ser man blandt andet de indbyrdes kampe mellem rutinerede Sergio Pérez og unge Esteban Ocon, der begge vil til tops på det daværende Force India-hold (nu kendt som SportPesa Racing Point).

Iveren efter selv at ville præstere bedst resulterer i, at begge kører hinanden af banen og slår en hård tone an om hinanden i medierne.

Men den slags optrin og drama kommer vi ikke til at se fra de to Haas-kørere, forsikrer Magnussen.

- Slet ikke. Jeg føler, at Grosjean og jeg har fungeret godt sammen fra start af. Det har ikke ændret sig på nogen særlig måde, fordi vi har kørt sammen i længere tid nu, det har bare altid fungeret.

- Det går først galt, når man forsøger at arbejde mod hinanden, og det gør vi ikke, siger danskeren.

Grosjean har kørt for Haas siden 2016, mens Magnussen har været en del af holdet siden 2017-sæsonen.

Holdets manager, Günther Steiner, siger til det officielle løbsprogram ved grandprixet i Melbourne, at de to kørere er gode holdkammerater, men "de bliver aldrig bedste venner".

- De vil begge gerne have succes. De arbejder hårdt for at være en del af holdet. Men deres personligheder er meget forskellige. Den ene er introvert, den anden er udadvendt, fortæller Steiner.

- De er et godt miks, og de kommer godt ud af det med hinanden som to kørere på ét hold. De bliver aldrig bedste venner, men de kan finde ud af at samarbejde og arbejde godt side om side, tilføjer Haas-bossen.

Det er Kevin Magnussens tredje sæson for Haas og dermed den længste periode, danskeren har været en del af det samme hold i Formel 1.

Men selv om nogle kommentatorer har frygt for, at Haas ender som en sovepude for danskeren, så slår han selv fast, at drømmen stadig er at køre for de største teams i Formel 1. Og det kræver hårdt arbejde.

- Hvis jeg vil op i de øverste lag og køre, så kræver det, at jeg bliver ved med at levere stabilt hvert år, at jeg scorer point, og at jeg bliver ved med at kæmpe. Det er klart.

- Jeg må bare blive ved med at klø på, ind til der forhåbentlig åbner sig en chance, siger Magnussen.

  • AUTO-PRIX-F1-ESP-TEST-PRESENTATION-HAAS
    Kevin Magnussen og Romain Grosjean har arbejdet tæt sammen på Haas-teamet i flere år, og de fungerer godt sammen, fortæller Kevin Magnussen. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang