Annonce
Sport

Manchester City sender Zohore og Cardiff ud af FA Cuppen

Manchester City sendte Cardiff ud af FA Cuppen. Foto: Reuters/Rebecca Naden

Storklubben havde ingen problemer med at vinde 2-0 ude over Cardiff med Kenneth Zohore i FA Cuppen.

Nummer tre i den næstbedste række kunne ikke true Premier Leagues suveræne tophold, da Cardiff søndag tog imod Manchester City i FA Cuppen.

Gæsterne spillede sig videre fra 4. runde med en sikker sejr på 2-0 over det walisiske mandskab, der havde Kenneth Zohore på banen fra start.

Den danske angriber blev skiftet ud midtvejs i anden halvleg.

Manchester City fik hurtigt kontrol over kampen, da gæsterne bragte sig foran allerede efter otte minutter.

Det skete efter en fiks detalje i forbindelse med et frispark af Kevin De Bruyne.

Belgieren, der for nylig forlængede sin kontrakt med Manchester City til 2023, sendte smart bolden fladt under Cardiff-spillerne i muren, efter at de var hoppet til vejrs i forventning om en høj afslutning.

1-0 til City, og dermed så det for alvor svært ud for Kenneth Zohore og co.

Efter et kvarter fik hjemmeholdets Junior Hoilett dog testet City-målmand Claudio Bravo, men den chilenske målmand fik med besvær afværget afslutningen.

Manchester City havde bolden i nettet igen efter 25 minutter, men efter at dommer Lee Mason først havde godkendt Bernardo Silvas drøn af en scoring, valgte dommeren at annullere målet efter en kort samtale med linjedommeren.

Det skyldtes angiveligt, at City-spilleren Leroy Sane blev vurderet til at stå i offside og samtidig spærre udsynet for Cardiff-målmand Neil Etheridge.

Offsiden var svær at få øje på bedømt ud fra tv-billederne.

VAR-systemet (Video Assistant Referee), der har været meget omdiskuteret i den seneste tid, var ikke i brug til kampen, og dommer Lee Mason havde således ikke mulighed for at se sekvensen igennem.

Det havde muligvis ændret hans syn på sagen.

Bernardo Silva tog revanche senere i første halvleg, da han lagde en præcis aflevering ind til en umarkeret Raheem Sterling, der headede 2-0-scoringen i mål.

20 minutter inde i anden halvleg fik Kenneth Zohore sendt en afslutning mod mål.

Kort efter blev danskeren skiftet ud, og umiddelbart efter var værterne meget tæt på at reducere.

Junior Hoilett sendte et brag af en afslutning lige over Claudio Bravos mål, men der blev ikke pillet ved Manchester Citys fortjente sejr.

  • FA Cup Fourth Round - Cardiff City vs Manchester City
    Manchester City sendte Cardiff ud af FA Cuppen. Foto: Reuters/Rebecca Naden
Annonce
Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat