Annonce
Sport

Medie: Japansk OL-komité arbejder på udsættelse af OL

Sommerens OL i Tokyo skal efter planen begynde 24. juli. Sådan lyder det fra alle officielle kilder, men bag kulisserne arbejdes der angiveligt med andre planer, der handler om forskellige andre datoer for legene. Foto: Issei Kato/Reuters

Midt i udbruddet af coronavirus er de japanske OL-arrangører angiveligt ved at kigge på alternative OL-datoer.

Arrangørerne af OL i Tokyo i 2020 er begyndt at arbejde på mulige alternative datoer til at afvikle sommerlegene.

Det fortæller to anonyme kilder tæt på OL-organisationskomitéen i Tokyo til nyhedsbureauet Reuters.

Det står i kontrast til det, som Japans regering har sagt om, at udskydelse ikke er en mulighed.

Til trods for udbruddet af coronavirus har Japan stædigt holdt fast, i at legene vil begynde 24. juli efter planen.

Men bag kulisserne tegner sig nu et helt andet billede.

- Omsider er vi blevet bedt om at lave en simulering i tilfælde af en udsættelse, siger en af kilderne, en official tæt på organisationskomitéen, til Reuters.

- Vi arbejder med at lave alternative planer - plan B, C og D - og ser på forskellige udskudte tidshorisonter, siger kilden, som er en af dem, der er involveret i planerne.

Arbejdet går blandt andet ud på at regne omkostningerne ud ved hver enkelt mulig udsættelse.

Hverken Den Internationale Olympiske Komité (IOC) eller en officiel kilde fra Tokyos olympiske arrangørkomité vil kommentere sagen.

En af mulighederne er også at afvikle OL uden tilskuere, og alle scenarier skal diskuteres i organisationskomitéen i slutningen af marts, oplyser kilden.

Den anden kilde, som ligeledes er tæt på organisationskomitéen, bekræfter, at en udskydelse diskuteres, og at nogle af mulighederne inkluderer at skubbe OL et år eller to.

Der er også håb om kun at skubbe OL i en måned eller 45 dage, fortæller kilde nummer to, som også oplyser, at han er med i arbejdet med de alternative planer.

Begge kilder har af Reuters fået lov til at være anonyme, fordi de ikke har autoritet til at tale med medier.

Den endelige beslutning skal komme fra IOC, men Japans standpunkt betyder også noget, fortæller de.

Reuters har også talt med to seniormedlemmer af OL-organisationskomitéen. En af dem siger, at beslutningen om at udskyde OL skal ske hurtigt.

- Jo længere de venter med beslutningen, jo mere skal der forberedes. Det vil betyde, at aflysningsgebyrer rammer loftet, siger det anonyme bestyrelsesmedlem.

IOC-præsident Thomas Bach talte om emnet i et interview med New York Times fredag. Han blev spurgt konkret til, om IOC havde nedsat en gruppe, der arbejder med forskellige mulige udskydelser af OL.

- Vi ved ikke, hvordan situationen vil være. Selvfølgelig overvejer vi forskellige scenarier, men vi er i modsætning til mange andre sportsorganisationer og professionelle ligaer fire måneder fra legene.

- De har endda været mere optimistiske end os, fordi mange af dem har udskudt deres begivenheder til april eller slutningen af maj. Vi taler om slutningen af juli, siger Bach til New York Times.

Kilderne, som Reuters har talt med, har en anden udlægning og fortæller i detaljer om, at der tages mange emner med i betragtning i de forskellige udskydelses-scenarier.

Det drejer sig om udsigten til at få klager fra ældre atleter, der pludselig skal holde sig i gang længere. Det handler om at få sponsorer til at fortsætte deres loyale støtte.

En anden hovedpine er ifølge kilderne, at den olympiske by, hvor blandt andre atleterne skal bo, efter planen skulle omdannes til lejligheder efter sommerlegene.

Desuden er sommeren 2021 allerede ved at være godt fyldt i kalenderen, der inkluderer en udskudt begivenhed som EM i fodbold, mens 2022 byder på blandt andet VM i fodbold og vinter-OL.

Japanske sponsorer er også meget nervøse, melder en anonym repræsentant for mere end 60 sponsorer.

- Selvfølgelig er virksomhederne nervøse, og de diskuterer, hvad de skal gøre. Ingen ønsker at være den første, der siger noget om muligheden for udskydelse, siger repræsentanten.

  • FILE PHOTO: A banner for the upcoming Tokyo 2020 Olympics is seen through a traffic signal in Tokyo
    Sommerens OL i Tokyo skal efter planen begynde 24. juli. Sådan lyder det fra alle officielle kilder, men bag kulisserne arbejdes der angiveligt med andre planer, der handler om forskellige andre datoer for legene. Foto: Issei Kato/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission