Annonce
Sport

Medvedev vinder US Open og knuser Djokovics drøm om rekord

Novak Djokovic (t.v.) siger efter nederlaget i US Open-finalen til Daniil Medvedev (t.h.), at russeren mere end nogen anden fortjener at vinde en grand slam-turnering. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix

Daniil Medvedev besejrer Novak Djokovic i tre sæt og forhindrer serberen i at sætte grand slam-rekord.

Russeren Daniil Medvedev kan for første gang i karrieren juble over en finalesejr i en af tennissportens fire største turneringer, da han overraskende nemt besejrede verdensetteren Novak Djokovic i US Open med sætcifrene 6-4, 6-4, 6-4.

Fra kampens start på Arthur Ashe Stadium i New York City styrede den 25-årige Medvedev, der er nummer to i verden, begivenhederne.

Han lagde ud med at bryde Djokovic og kom foran 1-0 og kort efter også 2-0. Russeren holdt fast i føringen og snuppede første sæt.

Det var femte kamp i træk i turneringen, at Djokovic tabte første sæt.

I andet sæt formåede russeren igen at bryde Djokovic, og da Medvedev samtidig holdt alle sine egne servepartier, endte sættet ligeledes 6-4.

I tredje sæt fortsatte Medvedev med at dominere og bragte sig foran 4-0, før Djokovic lykkedes med at vinde et parti. Djokovic fik reduceret til 4-5, men Medvedev holdt hovedet koldt og sikrede sig sejren i egen serv, da Djokovic sendte en returnering i nettet.

Forinden var Medvedev begyndt at få krampe, fortæller han efter sejren.

- Jeg begyndt at få krampe ved 5-3. Jeg tror, det skyldes presset ved 5-2, hvor jeg havde matchbolde, men ikke udnyttede dem. Mine ben var væk ved 5-3. Ved 5-4 kunne jeg næsten ikke bruge mit venstre ben, afslører russeren.

Djokovic erkender, at Medvedev var bedst på dagen.

- Jeg vil gerne starte med at lykønske Daniil. Fantastisk, fantastisk kamp. Hvis der er nogen, der fortjener en grand slam-titel nu, er det dig. Jeg ønsker dig mange flere grand slams, siger Djokovic ved præmieoverrækkelsen.

- Selv om jeg ikke vandt kampen, så er mit hjerte fyldt med glæde, og jeg er den lykkeligste mand i live. I rørte min sjæl. Jeg har aldrig haft samme følelse her i New York, tilføjer han henvendt til de over 23.000 tilskuere.

Medvedev, der tabte finalen i US Open i 2019, returnerede de venlige bemærkninger fra sin modstander.

- Hvad du har opnået i din karriere ... for mig er du den største tennisspiller i historien, siger russeren.

Den 34-årige Djokovic kunne med en sejr have sikret sig sin 21. grand slam-titel og dermed have overhalet sine mangeårige rivaler Roger Federer og Rafael Nadal, der som serberen har vundet 20 singlefinaler i grand slam-turneringer.

Desuden kunne Djokovic blive den første mandlige spiller i 52 år til at vinde alle fire grand slam-turneringer i samme sæson.

Senest, en mandlig tennisspiller vandt US Open, Australian Open, French Open og Wimbledon i samme kalenderår, var i 1969, da australske Rod Laver vandt alle fire turneringer.

I 1988 gjorde tyske Steffi Graf det på kvindesiden, hvilket er 33 år siden.

  • Novak Djokovic (t.v.) siger efter nederlaget i US Open-finalen til Daniil Medvedev (t.h.), at russeren mere end nogen anden fortjener at vinde en grand slam-turnering. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission