Annonce
Sport

Mia Blichfeldt sørger for dansk kvartfinale mod Kina

Mia Blichfeldt bar presset flot på sine skuldre, da hun med en sejr i kamp fire mod Indonesien spillede Danmark i kvartfinalen ved Sudirman Cup. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix

Med en sejr til Mia Blichfeldt i damesinglen slog Danmark Indonesien og er videre ved Sudirman Cup.

Sagen var klar for det danske badmintonlandshold ved Sudirman Cup, VM for blandede hold, i Kina onsdag efter det skuffende 2-3-nederlag til England i første gruppekamp.

Stormagten Indonesien skulle nedlægges, hvis Danmark skulle have en plads i kvartfinalerne.

Og det lykkedes, da Mia Blichfeldt i kamp fire sikrede den tredje danske sejr og dermed triumfen i holdkampen over fem kampe. Efterfølgende tabte Danmark den femte kamp og vandt således samlet med 3-2.

Indonesien havde i sin første kamp slået England 4-1, og indoneserne var dermed kvartfinaleklar uanset udfaldet af kampen mod Danmark.

Spørgsmålet var blot, om England eller Danmark skulle med videre fra gruppen.

Danmark fik den bedst tænkelige start på mødet med Indonesien, da Sara Thygesen og Mathias Christiansen i mixeddoublen tog en flot sejr i to sæt over Hafiz Faizal og Gloria Emanuelle Widjaja.

I næste kamp ventede Danmarks måske stærkeste kort i skikkelse af Viktor Axelsen, som skulle møde Anthony Ginting.

Ginting har tidligere voldt Axelsen problemer og havde faktisk vundet to af de tre opgør, spillerne tidligere havde spillet, men onsdag var der ingen slinger i valsen for den danske eksverdensmester.

Uden nævneværdige problemer bragte Axelsen Danmark på 2-0 i holdkampen med cifrene 21-9, 21-16.

Dermed skulle Danmark kun bruge én sejr mere for at vinde opgøret og avancere til kvartfinalerne. Men den skulle også findes i svære kampe.

Efter Kim Astrup og Anders Skaarups skuffende indsats mod England havde landstrænerteamet valgt at skille parret, så Astrup fik Mathias Boe som makker mod det indonesiske stjernepar Mohammad Ahsan og Hendra Setiawan.

De to danskere kom godt fra land, men endte med at tabe første sæt 20-22, inden andet sæt også gik i indonesisk retning med 21-14.

Med ringe danske muligheder i den afsluttende damedouble var presset for alvor på Mia Blichfeldt i damesinglen. Og hun leverede varen.

I den indbyrdes statistik mod Fitriani hed den 2-0 i indonesisk favør inden kampen, men det så Blichfeldt stort på.

Hun leverede en flot præstation og tog en sejr med cifrene 21-13, 21-19, selv om hun var tæt på at smide det hele til sidst i andet sæt.

Den sidste kamp var damedoublen, hvor Danmark med en sejr og dermed samlet 4-1 kunne sikre førstepladsen i gruppen, men Maiken Fruergaard og Sara Thygesen tabte til Greysia Polii og Apriyani Rahayu med 18-21, 13-21.

Nu bliver kvartfinalen mere end svær, da modstanderen torsdag er Kina. Det blev en kendsgerning efter lodtrækning.

  • BADMINTON-CHN-SUDIRMAN
    Mia Blichfeldt bar presset flot på sine skuldre, da hun med en sejr i kamp fire mod Indonesien spillede Danmark i kvartfinalen ved Sudirman Cup. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år