Annonce
Sport

Mindst syv EM-landshold har fået tilbudt coronavaccine

Belgien er et af de fodboldlandshold, der er blevet vaccineret mod coronavirus før EM-slutrunden. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Danmark er blandt de nationer, der ikke har valgt at vaccinere landsholdsspillerne før EM.

Et udbrud af coronasmitte i truppen er landstræner Kasper Hjulmands største bekymring frem mod EM, fordi det danske landshold med få undtagelser møder uvaccineret op til slutrunden.

Men en stribe af de øvrige EM-nationer behøver formentlig ikke bekymre sig om større smitteudbrud. På mindst 7 af de 24 EM-landshold har spillerne nemlig fået tilbudt en vaccine i hjemlandet før slutrunden.

Det viser en rundspørge til de 23 øvrige EM-deltageres fodboldforbund, som Ritzau har foretaget.

17 af de 23 har besvaret henvendelsen, og af dem har fem oplyst, at spillerne forud for EM har fået tilbudt mindst en vaccinedosis.

Forbundene i Holland og Belgien er ikke vendt tilbage, men det er tidligere kommet frem via nyhedsbureauet Reuters, at spillerne på de to hold er blevet vaccineret inden slutrunden.

Derudover har spillerne fra Polen, Kroatien, Italien, Schweiz og Tyrkiet modtaget en coronavaccine. I hvert fald de spillere, der ville have den.

Hverken England, Skotland eller Portugal ønsker at dele sundhedsoplysninger og forholder sig derfor ikke til spørgsmålet.

I Spanien har man endnu ikke taget stilling til, om spillerne skal vaccineres før slutrunden, meddelte landsholdets presseansvarlige torsdag.

Danmark har tidligere oplyst, at spillerne ikke vil blive kollektivt vaccineret mod coronavirus før EM, hvilket har fået Kasper Hjulmand til at efterspørge handling fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), da lande med vaccinerede spillere i hans øjne har en konkurrencefordel.

Landstræneren argumenterer for, at Uefa i lighed med Den Internationale Olympiske Komité (IOC) burde have sørget for vacciner til udøverne før EM.

IOC meddelte i begyndelsen af maj, at komitéen havde indgået et samarbejde med Pfizer/BioNTech om coronavacciner til alle landenes OL-delegationer.

Samme mål burde Uefa have haft, mener tidligere landsholdsspiller og nuværende fodboldekspert hos Viaplay Preben Elkjær.

- Når man siger: "I skal være med og rejse hele Europa rundt", så kunne det have været på sin plads, hvis landene havde fået vaccinerne, for det er noget, der er til gavn for hele Europa. Hele Europa glæder sig. Hvad skal de ellers lave hele sommeren, hvis der ikke er noget fodbold?

- Vi har noget at gå op i, og vi kan juble lidt. Nu er vi på vej frem. Så derfor burde Uefa have sørget for det, siger han.

Selv om en stor del af EM-trupperne over en bred kam har en vaccine til gode, er enkelte spillere på holdene blevet vaccineret i de lande, de spiller i til daglig.

På det danske landshold har målmand Kasper Schmeichel eksempelvis modtaget et beskyttende stik mod coronavirus.

På grund af coronapandemien har Uefa tilladt landstrænerne at udtage 26 spillere i stedet for 23 til EM, der begynder fredag med kampen mellem de vaccinerede landshold fra Italien og Tyrkiet.

  • FBL-BEL-GRE-FRIENDLY
    Belgien er et af de fodboldlandshold, der er blevet vaccineret mod coronavirus før EM-slutrunden. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission