Annonce
Sport

Mørkøv efter ny sejr til Cavendish: Den sad lige i skabet

Michael Mørkøv har hjulpet Mark Cavendish frem til tre etapesejre i dette års Tour de France. (Arkivfoto) Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Med hjælp fra Michael Mørkøv og resten af Quick-Steps sprintertog tog Mark Cavendish endnu en Tour-sejr.

Eventyret fortsætter for Mark Cavendish i dette års Tour de France.

Tirsdag tog den britiske sprinter sin tredje etapesejr og den 33. i karrieren i den franske grand tour, da han kørte først over stregen i Valence.

Igen var det med stor hjælp fra Michael Mørkøv, der som vanligt afleverede Cavendish noget nær perfekt i spurten. Inden da havde Kasper Asgreen også arbejdet hårdt for at holde Quick-Steps sprintertog fremme.

- Den sad lige i skabet i dag. Jeg kan kun være utrolig stolt over at være en del af så stærkt et hold.

- Vi tog teten de sidste fem kilometer, og hvis man ser det stykke arbejde, en rytter som Asgreen lagde i det for at holde os i den position, så er det en stor fornøjelse at være på sådan et hold, siger Michael Mørkøv efter Cavendishs sejr til TV2.

I løbet af tirsdagens etape forsøgte de andre sprinterhold - blandt andre Team BikeExchange med Christopher Juul-Jensen på holdet - at gøre livet svært for Cavendish ved at sætte farten op på nogle af de små stigninger, der skulle passeres undervejs.

Men briten var aldrig for alvor i problemer, siger Michael Mørkøv.

- Jeg synes, at Mark var imponerende god i dag. Vi var selvfølgelig lidt skeptiske efter den hårde weekend, men han kørte super godt, og det lykkedes ikke engang for Christopher (Juul-Jensen, red.) at sætte ham af, siger Mørkøv.

Landsmanden Casper Pedersen har erkendt, at det lige nu primært handler om at lægge sig i slipstrømmen på det frygtindgydende Quick-Step-tog.

Pedersen kørte DSM-sprinteren Cees Bol frem i feltet, men hollænderen måtte nøjes med en beskeden tiendeplads.

- Det er lidt en kamp om at få hjulet hos Cavendish og så placere sprinteren hos ham, siger Casper Pedersen.

- Vi havde kun mig tilbage til at hjælpe, mens Quick-Step var fire mand. Så tanken var, at jeg skulle have Cees ind på hjulet af Cavendish, forklarer han.

Med sejren er Cavendish nu kun en enkelt fra at tangere legendariske Eddy Merckx' rekord på 34 etapesejre i Tour de France, og briten blev hyldet med bjørnekram af holdkammeraterne efter at være kommet over stregen.

- Vi kender jo alle historien om Cavendish, der kommer tilbage, og det er fedt at være vidne til trods alt, når vi nu ikke selv kan vinde, siger Casper Pedersen.

  • Tour de France 2021. 4. etape
    Michael Mørkøv har hjulpet Mark Cavendish frem til tre etapesejre i dette års Tour de France. (Arkivfoto) Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år