Annonce
Sport

Mørkøv og Norman erobrer guld i gyser på cykelbanen

Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv laver her et perfekt skift i OL-parløbet. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv levede op til favoritværdigheden og vandt guld i mændenes parløb

Den olympiske velodrom i Izu fortsætter med at kaste danske medaljer af sig.

Efter to sølvmedaljer tidligere på ugen blev det på OL's næstsidste dag til den totale triumf for Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen, der erobrede guld efter en tæt afgørelse i mændenes parløb.

Det er Danmarks tiende medalje ved OL. Håndboldlandsholdet henter senere lørdag nummer 11 i finalen mod Frankrig.

Det danske par vandt med 43 point foran Storbritannien og Frankrig, der begge havde tre point færre.

Det er femte gang i karrieren, Lasse Norman Hansen tager metal ved et OL, og fynboen rykker dermed op på en delt førsteplads på listen over danske atleter med flest medaljer i OL-sammenhæng.

Kun roeren Eskild Ebbesen og skytterne Niels Hansen Ditlev Larsen og Lars Jørgen Madsen har præsteret noget tilsvarende.

Danskerne lagde roligt ud, men efter 60 af de i alt 200 omgange skruede den rød-hvide duo for første gang tempoet i vejret, og Norman serverede Mørkøv til første danske spurtsejr.

Den danske lejr havde på forhånd udtryk stor respekt for den britiske duo med Ethan Hayter og Matthew Walls, og briterne viste sig hurtigt som en hård modstander.

De to par lurede konstant på hinanden. Da briterne efter omkring 80 omgange forsøgte et udbrud, reagerede Norman lynhurtigt.

Kort efter rykkede Danmark for første gang op på førstepladsen, da Mørkøv hentede tre spurtpoint. På det tidspunkt var Frankrig i gang med et næsten endeløst og i sidste ende mislykket udbrud.

Det lykkedes aldrig franskmændene at vinde en omgang, men den franske duo fik dog en del spurtpoint som belønning for en enorm kraftanstrengelse.

Både Belgien og Storbritannien forsøgte et sidste desperat angreb, men danskerne havde styr på det og blev klappet over målstregen af den danske delegation på tilskuerpladsen.

Med sejren levede Mørkøv og Norman og til favoritværdigheden. De er dobbelte verdensmestre og har aldrig tabt et internationalt parløb sammen.

Derfor havde duoen da også udråbt sig selv som guldfavorit i disciplinen, der er på det olympiske program for første gang siden 2008.

Dengang måtte Mørkøv sammen med Alex Rasmussen nøjes med en skuffende sjetteplads, men 13 år senere er den 36-årige københavner en af feltets mest erfarne og snu ryttere.

Og da det hele skulle afgøres på den japanske cykelbane, viste de to danske sig atter som en nærmest uovervindelig kombination.

  • CYCLING-TRACK-OLY-2020-2021-TOKYO
    Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv laver her et perfekt skift i OL-parløbet. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission