Annonce
Sport

Mourinho og United fremkalder koldsved i Liverpool

Jose Mourinhos mandskab har blot skrabet 26 point sammen i de 16 første runder i Premier League. Holdet har dog en god statistik mod Liverpool. (Arkivfoto) Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix

Blot en sejr i de seneste ti opgør mod Manchester United er det blevet til for Liverpool, som ifølge Morten Bruun går ængsteligt ind til opgøret.

Titelbejlerne fra Liverpool er klare favoritter, når rivalen Manchester United søndag klokken 17 besøger Anfield i Premier League.

Mens Liverpool i øjeblikket kæmper med Manchester City om tronen i den bedste engelske fodboldrække, halter José Mourinhos tropper gevaldigt efter i kampen om topplaceringer.

Pointforskellen på Liverpool og United er på hele 16 point inden opgøret.

Der er bare et problem for Liverpool.

Blot en enkelt af de ti seneste betydningsfulde kampe mod United er endt med sejr til Merseyside-klubben, mens United har fem sejre, og fire kampe er endt uafgjort.

Historikken kan mærkes i Liverpool, mener Discoverys Premier League-ekspert Morten Bruun.

- United er blevet en form for angstmodstander. Det er paradoksalt nok i en periode, hvor Liverpool har overhalet Manchester United efter 25 år.

- Man fornemmer på Liverpool og deres tilhængere, at de frygter kampen søndag.

- Rent logisk burde de ikke frygte dem. Der kommer et hold, der er langt ringere. Og de er på hjemmebane. Men der er helt klart en frygt i Liverpool, siger Morten Bruun.

Ud over de svigtende resultater mod United har Liverpool flere dårlige minder med vigtige kampe mod Mourinho-hold.

Som manager i Chelsea slog portugiseren blandt andet Liverpool i Liga Cup-finalen i 2005.

Mourinho stod også i spidsen for Chelsea, da London-klubben med en 2-0-sejr på Anfield i 2014 var med til at forhindre et mesterskab til Liverpool. Kampen, hvor Steven Gerrard gled op til Chelsea første mål.

- Nogle af de mest smertefulde nederlag, Liverpool har lidt de sidste 15 år, har været mod netop José Mourinho, lyder det fra Bruun.

- Jeg føler ikke længere, at Mourinho kan finde nøglen til at dominere en fodboldkamp. Men nøglen til at lukke ned har han stadig i nogen grad, siger Bruun.

José Mourinho vil dog ikke bruge for meget tid på sine egne og klubbens gode minder fra kampene mod Liverpool.

- Søndag har ikke noget at gøre med fortiden. Mit fokus skal være rettet mod den næste kamp og ikke mod, hvad der er sket.

- Vi ved, at vi skal spille mod et hold i medgang, men vi har vores egne kvaliteter. Vi kommer til at stille et hold, der kan kæmpe med om sejren, sagde han ifølge BBC på fredagens pressemøde.

En sejr over Liverpool vil være tiltrængt for Mourinho og kompagni. Holdet er parkeret på sjettepladsen med 26 point.

Et nederlag kan derimod sende United 11 point efter Premier Leagues fem øverste, hvis Chelsea og Arsenal også formår at vinde søndag.

  • FBL-EUR-C1-VALENCIA-MAN UTD
    Jose Mourinhos mandskab har blot skrabet 26 point sammen i de 16 første runder i Premier League. Holdet har dog en god statistik mod Liverpool. (Arkivfoto) Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle