Annonce
Sport

NFC kan skabe afgørende hul

Emilio Simonsen (18) kan få en afgørende rolle i aften, når Nykøbing FC møder HIK i topkampen i 2. division, der afgør om "Bjørnene" kan gå på turneringspause med hele otte point ned til andenpladsen. Foto: Flemming K. Karlsen

Efterårets sidste udfordring i 2. division er en ægte topkamp.

NYKØBING Planlægningen af turneringen i 2. division kunne næppe gøres meget bedre, når sidste runde - godt nok i efterårssæsonen - mager sig således, at rækkens to bedste mandskaber mødes inden julepausen venter.

Nykøbing FC er en suveræn nummer et med 32 point, mens HIK er nærmeste forfølger på andenpladsen med 27 point.

Netop de to mandskaber mødes i aften på kunstgræsset i Gentofte Sportspark, og med en sejr kan NFC sætte en tyk streg under, at de har været det suverænt bedste hold i 2. division hele efteråret.

Men HIK følger måske lidt overraskende ganske godt med og kan fremvise en statistik, der fortæller, at Hellerup-drengene er ubesejret i de seneste otte kampe, og på hjemmebane har de indtil nu gjort rent bord i samtlige seks spillede kampe.

Og selv om NFC indtil nu har sat samtlige andre udfordrere til førstepladsen til vægs, så forventer cheftræner Claus Jensen en svær kamp mod HIK i aften.

- Vi glæder os enormt meget til kampen. Men også en vanskelig kamp mod et godt hold, der både kan presse og spille hurtigt fodbold på deres kunstgræsbane, siger Claus Jensen, der ikke er så overrasket over, at HIK ligger, hvor de gør.

- Egentlig ikke. De har mange dygtige spillere og har præsteret et rigtig stærkt efterår, så jeg forventer en kamp med masser af nerve og intensitet fra begge mandskaber, siger Claus Jensen.

Han er selvfølgelig bevist om, at afstanden ned til andenpladsen kan øges til otte point, og det dermed ser ganske fornuftigt ud i tabellen forud for de kampe, der venter på den anden side af julepausen, men i aften gælder det kun om at koncentrere sig om HIK, pointerer han.

- Tabellen er ikke noget, vi bruger tid på. Fokus handler udelukkende om, hvordan vi slår HIK, og det har vi brugt hele ugen på, siger Claus Jensen, der har flyttet træningen til kunstgræsbanen for at være bedst muligt forberedt på underlaget, der skal spilles på i aften.

- Men vi har det godt på kunstgræs, så det er slet ikke noget, jeg frygter, siger Claus Jensen.

NFC er stadig uden anfører Lars Pleidrup, der sigter på at blive klar til pokalkampen mod OB 9. december, mens Chris Thorsheim er yderst tvivlsom, da han har problemer med en lægmuskel.

Det ligner derfor den samme startopstilling som mod FC Roskilde sidste lørdag, og det er også en af del af forklaringen på den øjeblikkelige succes for NFC. Startopstillingen har næsten ikke varieret hele efteråret, og den kontinuitet er ekstrem vigtig for at få succes.

Der er kampstart kl. 19:00 på Gentofte Sportspark. Radio Sydhavsøerne sender direkte, og der er et fyldigt referat efter kampen på folketidende.dk og i avisens lørdagsudgave.

  • Emilio Simonsen (18) kan få en afgørende rolle i aften, når Nykøbing FC møder HIK i topkampen i 2. division, der afgør om "Bjørnene" kan gå på turneringspause med hele otte point ned til andenpladsen. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle