Annonce
Sport

NFC-træner stadig fuld af eufori

Mathias Kristensen jubler efter 3-0-scoringen i onsdags mod FC København. I morgen gælder det mødet med hans tidligere klub Horsens på udebane i 1. division. Foto: Claus Hansen

Det bliver hverdag igen søndag, når AC Horsens venter på udebane

NYKØBING Stemningen var, ikke overaskende, fantastisk, da NFC-træner Claus Jensen fredag for første gang kaldte sine spillere til træning ovenpå pokaltriumfen i onsdags mod FC København.

De mange indtryk, lykønskninger fra nær og fjern og ikke mindst den store medieomtale også i landsdækkende medier har sat sit aftryk på det hold, som alle lige nu taler om i dansk fodbold.

Måske på højde med et kriseramt FC København-mandskab, som er kommet igennem den kritiske mediecentrifuge efter nederlag i Lollands Bank Park i onsdags.

Men det bekymrer man sig ikke om i Nykøbing FC, hvor det hele handler om at bygge videre på den fantastiske præstation.

- Vi er selvfølgelig stadig fyldt med eufori ovenpå den fantastiske kamp i onsdags. Hele klubben og omgivelserne viste potentialet, og det gælder lige fra børnemarchen af vores ungdomsmedlemmer, de frivillige på stadion og de 5.000 mennesker, der skabte en fantastisk stemning hele vejen rundt til spillerne på banen, der ydede en fantastisk indsats.

- På sådan en aften skal alle yde 100 procent, og det var det, der skete, så det hele gik op i en højere enhed, siger en meget glad cheftræner Claus Jensen, der har gået med armene over hovedet de sidste par dage.

Men nu er han klar til at komme videre med de svære kampe i 1. division, som venter forude, og han er udmærket klar over, at det hurtigt kan blive hverdag igen.

Søndag gælder det nemlig Superliga-nedrykkerne fra AC Horsens på udebane, og selv om man lige har slået FC København med 3-0, så kan man sagtens få ørerne i maskinen i Horsens.

- Det er et rigtig godt hold, vi skal møde. Det vil jeg gerne understrege. De har spillet rigtig mange gode kampe og har mange dygtige spillere, så det skal vi være klar til, siger Claus Jensen, der ikke er nervøs for, at NFC-spillerne tager til Horsens med pokaltømmermænd i benene.

- Fysisk kan der måske være lidt udfordringer i forhold til, at vi spillede i onsdags, men mentalt er jeg ikke i tvivl om, at spillerne kan lægge FCK-kampen væk og fokusere på Horsens fra nu af, lyder det fra cheftræneren, der i skrivende stund ikke har det fulde overblik over, hvem der er klar til at komme på banen i Horsens.

Det ligger dog fast, at anfører Lars Pleidrup ikke spiller, da han afsoner sin sidste karantænedag efter udvisningen mod Fremad Amager.

Det kunne give plads til Kasper Jensen i startopstillingen, da Malte Johannsen fik en mindre skade mod Jammerbugt sidste søndag og heller ikke var med i truppen mod FC København.

Horsens rykkede ud af Superligaen i foråret og fik en lidt blandet start på sæsonen, men østjyderne har noteret sejre i fire ud af de seneste fem kampe, og torsdag sendte de Superligaholdet Silkeborg ud af pokalturneringen med en sejr på 3-2.

Begge hold kommer altså med en frisk pokalsejr i bagagen ind til opgøret, der spilles søndag på CASA Arena i Horsens kl. 15:00, og kampen kan følges i Radio SydhavsØerne.

  • Mathias Kristensen jubler efter 3-0-scoringen i onsdags mod FC København. I morgen gælder det mødet med hans tidligere klub Horsens på udebane i 1. division. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin