Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH blev rundbarberet i 2. halvleg. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Første DM-finale på udebane mod Team Esbjerg blev præcis så svær som ventet for NFH, der skal vinde på lørdag i Nykøbing, for at holde finaleserien i live

ESBJERG, FOLKETIDENDE: Team Esbjerg tog det første stik i DM-finaleserien mod NFH.

Vestjyderne var en tand skarpere i visse perioder af kampen og har dermed fordelen og matchbolden inden den anden semifinale på lørdag i Spar Nord Boxen.

NFH lagde godt ud og kom foran 4-2 foran over 3.000 tilskuere i en propfyldt Blue Water Dokken i Esbjerg, men som så mange gange før stod målvogter Anna Kristensen for meget i vejen i Team Esbjergs mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire i træk

Med fire mål i træk fik Team Esbjerg initiativet over på deres side, på trods af at stregspilleren Rikke Iversen blev ramt af en udvisning. Hendes udvisningstotal blev fordoblet lidt senere i første halvleg.

Der var før kampen tvivl om, hvor meget Team Esbjergs to stjernespillere Henny Reistad og Nora Mørk kunne deltage på grund af muskelskader, der har holdt dem ude på det seneste.

Henny Reistad var spilleklar igen og kom på banen efter få minutter, da Kristine Breistøl gik ud med en skade, mens Nora Mørk kun blev brugt til at skyde straffekast. Det er den norske landsholdsspiller til gengæld en af verdens ypperligste til, og alene i første halvleg scorede hun fire gange på fire forsøg.

Midtvejs i første halvleg kom NFH en smule i modvind, da der blev brændt lidt for meget på Anna Kristensen, og hjemmeholdet kunne gå i front med 10-6.

En firemålsføring, der var lidt elastik i i den resterende del af første halvleg, men efter de første 30 minutter stod der 15-11 på måltavlen. Kristina "Mulle" Kristiansen havde muligheden for at reducere få sekunder før tid, men skød desværre over mål i helt fri position.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brændte for meget

NFH indledte anden halvleg med at brænde et straffekast, da Sofie Bardrum skød lige på Anna Kristensen, og generelt blev der brændt for meget på den stærke vestjyske målvogter til, at NFH igen kunne få kontakt igen.

Især landsholdsspiller Michala Møller fik alt for meget spillerum i NFH's forsvar, og selvom de store norske stjerner hos Team Esbjerg ikke spillede den store rolle hos Team Esbjerg, var den øvrige besætning rigeligt til at presse NFH, der kom bagud 21-14 efter syv minutters spil af anden halvleg, da Henny Reinstad scorede i et tomt mål.

Den periode kom NFH sig aldrig over, og foran en fyldt hal buldrede Team Esbjerg bare på og gav NFH en lussing, som de har fået så mange gange før i Blue Water Dokken, og gæsterne nedsmeltede reelt i kampens sidste kvarter, hvor intet fungerede. Måske var det også den hårde semifinale fra i lørdags mod Odense, der sad i benene på NFH-spillerne, mens Team Esbjerg havde holdt fri, da de afgjorde deres semifinale mod Ikast i to kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt håb er ikke ude

Det endte med en sejr på 35-20 til Team Esbjerg, men selvom nederlaget til NFH blev ganske klart, så er falstringerne ikke helt ude af kampen om DM-trofæet.

Der er en ny mulighed på lørdag hjemme i Spar Nord Boxen for at udligne Team Esbjergs føring, og NFH viste mod Odense i semifinalen, at alt er muligt foran eget publikum, hvor man regner med mindst 2.500 tilskuere.

Men ud fra det der blev vist tirsdag aften, så er der brug for endnu et mirakel, hvis ikke Team Esbjerg omkring kl. 18:00 på lørdag skal kunne kalde sig danske mestre 2024.

  • Kvindehåndbold: Team Esbjerg - Nykøbing F. Håndbold
    NFH blev rundbarberet i 2. halvleg. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission