Annonce
Sport

NFH-profil lægger håndboldskoene på hylden

Johanna Westberg i NFH-trøjen mod Ajax i efteråret 2021 inden hun gik fra på barselsorlov. Nu stopper hun karrieren. Foto: Claus Hansen
Den svenske langskytte har spillet sin sidste kamp på topplan.

NYKØBING: Der er altid omsætning hos blomsterhandleren, når sæsonen går på hæld og spillere, der forlader klubben, skal hyldes for tro tjeneste ved sæsonens sidste hjemmekamp.

Således også i aften når NFH tager imod København i den sidste ubetydelige slutspilskamp.

Og det er ikke hvilke som helst spillere, som NFH i aften tager afsked med, men den største profil kommer desværre ikke og modtager folkets hyldest, da hun er "lige op over" i forhold til sin graviditet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

32-årige Johanna Westberg indstiller en fornem håndboldkarriere med kontraktudløbet i NFH til sommer. Hun kom til Falster tilbage i sommeren 2016 fra Randers HK og var i sin første sæson en ekstremt vigtig faktor i det danske mesterskab, som klubben hjemførte i maj 2017 efter tre uforglemmelige finalekampe mod København. Pokalfinalesejren over Odense i 2018 samt Super-Cup-finalesejren i 2017 har også Johanna Westbergs aftryk.

Det er med andre ord end af de mest betydningsfulde spillere i klubbens historie, der har spillet sin sidste kamp på topplan.

Omkring 175 kampe omgivet af to graviditeter nåede Johanna Westberg i den gule trøje og i Liga og Europa-Cup-sammenhæng har hun lavet imponerende 762 mål. Desuden er hun noteret for 79 svenske A-landskampe og 154 landskampsmål i perioden 2012-2021 og var med til OL i Tokyo sidste sommer.

- Det er en kulturbærer af dimensioner, vi siger farvel til. Johanna var om nogen med til at vænne NFH til noget stort. Inden hun kom til, var det en tilværelse i bunden af Ligaen, men med hendes ankomst var hun med til, at sende klubben mod toppen af dansk kvindehåndbold, siger Jakob Larsen, der har trænet svenskeren i fem af de seks sæsoner, hun har været i NFH. Den første, hvor det blev til DM-guld, var under Niels Agesens ledelse.

- Det er en kulturbærer af dimensioner, vi siger farvel til

NFH-træner Jakob Larsen

Celine Lundbye Kristiansen, der også vandt DM-guld i 2017, siger i aften for anden gang farvel til NFH efter to sæsoner i den gule trøje i denne omgang. Hun kom tilbage til NFH i 2020 efter to år i Aarhus United og drager nu videre til aftenens modstander København.

Potentialet med den skarpe venstrehånd er der utvivlsomt, men det er ikke blev forløst i NFH.

- Vi har ikke helt formået at ramme melodien  med Celine, og jeg ærgrer mig da over, at vi ikke har fået det fulde potentiale ud af hende. Rent taktisk er hun også blevet ofret lidt i vores syv mod seks-spil, siger Jakob Larsen, der i stedet for Celine Lundbye Kristiansen har hentet franske Marie-Helene Sajka ind på positionen højre back.

Med afgangen af Johanna Westberg og Celine Lundbye Kristiansen er der kun Kristina "Mulle" Kristiansen tilbage i truppen, der var en del af mesterholdet i 2017. Hun har til gengæld også forlænget sin aftale med NFH for yderligere tre sæsoner.

Johanna Forsberg og Emilie Steffensen siger også farvel. Den svenske stregspiller vender efter to sæsoner i NFH hjem til Göteborg-klubben Sävehof, mens Emilie Steffensens fremtid på håndboldbanen desværre er usikker ovenpå endnu en knæoperation.







  • Johanna Westberg i NFH-trøjen mod Ajax i efteråret 2021 inden hun gik fra på barselsorlov. Nu stopper hun karrieren. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?