Annonce
Sport

NFH slipper for den onde ånd

Lærke Nolsøe er tilbage i den gule NFH-trøje efter at have været "udlånt" til det danske landshold i det meste af december. I eftermiddag gælder det udekampen mod København. Foto: Ingrid Riis

Mia Rej er fortid i København, og det øger de lokale chancer i dagens nytårsbrag.

NYKØBING Når NFH lørdag eftermiddag entrerer Frederiksberg-Hallen for at møde København, vil dagens hovedperson ikke være til stede.

I mandags skiftede "Dronningen af København" Mia Rej til Odense, og det øgede med et trylleslag NFH's chancer ganske gevaldigt.

Den lille 30-årige playmaker har i den grad været synonymet på Københavns succes i de senere år, og i de tre og et halvt år Jakob Larsen har været træner i NFH, er det aldrig lykkedes ham at stække Mia Rej, der blev topscorer for Danmark ved den netop afsluttede EM-slutrunde.

Otte gange har Jakob Larsen stået overfor København med Mia Rej på holdkortet, og kun en enkelt gang er det lykkedes ham at vinde.

66 mål har hun samlet lavet i de otte kampe, og alene i de sidste tre indbyrdes opgør i Håndboldligaen har hun scoret henholdsvis 14, 10 og 12 mål.

Lettet træner

Så der er ikke noget at sige til, at Jakob Larsen var en smule lettet, da nyheden om Mia Rejs klubskifte til Odense slap ud søndag aften i det fynske.

- Jeg har siddet det meste af juledagene og forberedt mig til den kamp, og det kan jeg nu smide i skraldespanden, konstaterer Jakob Larsen, der faktisk har svært ved at finde ud af, hvordan København vil gribe kampen an uden Mia Rej.

- Der findes jo ikke videoklip fra de seneste to sæsoner, hvor hun ikke er med, siger NFH-træneren, der gerne medgiver, at chancen for sejr i eftermiddag er steget betragteligt.

Men, som han påpeger:

- Sidst tabte vi til dem, udelukkende fordi de dækkede 5:1-forsvar, men det er da klart, at især deres kontrafase kommer til at lide under, at de ikke har Mia Rej til rådighed, og deres bredde i bagkæden bliver også mindre.

Han forudser en københavnsk bagkæde med Aimèe von Pereira, Larissa Nusser og Maria Hjertner.

Netop 5:1-forsvaret voldte NFH store kvaler i det seneste møde 3. september de to hold imellem. NFH førte 8-5 og havde styr på kampen men blev så blev blæst omkuld i kontrafasen, da København lagde Larissa Nusser frem foran de øvrige forsvarsspillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Står bedre rustet

Noget ugens træning er blevet brugt til at øge modtræk overfor.

- Vi står langt bedre rustet nu, da vi også selv er begyndt at praktisere den type forsvar, mener Jakob Larsen, der kan sende Lærke Nolsøe frem i NFH-defensiven for at genere de københavnske bagspillere.

Under normale omstændigheder ville NFH være underdogs i en udekamp mod København, men måske tipper magtbalancen i eftermiddag, og det mentale spil kan blive en vigtig faktor, forudser Jakob Larsen.

- Pigerne vil helst være undertippet og levere en overraskelse. Nu er vi måske en lille smule favoritter, og hvordan reagerer de på det, samtidig med at vi også skal spille for en fuldstændig tom hal.

- Det bliver spændende at se, siger Jakob Larsen før det tilskuerløse opgør, der fløjtes i gang kl. 16:10 og kan følges direkte på TV 2 og i Radio SydhavsØerne.

  • Lærke Nolsøe er tilbage i den gule NFH-trøje efter at have været "udlånt" til det danske landshold i det meste af december. I eftermiddag gælder det udekampen mod København. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år