Annonce
Sport

Nottingham Forest kritiserer transferlogik bag pointstraf

Nottingham Forest ligger på 18.-pladsen i Premier League, efter at de har fået fratrukket fire point. En straf, som klubben mener, sætter en farlig præcedens for de klubber, som har mindre økonomiske muskler at spille med. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

Skal man sælge en spiller, før man køber en ny, stagnerer sporten, mener pointstraffede Nottingham Forest.

Den engelske fodboldklub Nottingham Forest kritiserer den logik, som ligger bag en pointstraf på fire point til klubben, for at gøre det svært for mindre klubber at vokse og for dermed at lade sporten stagnere.

Det skriver klubben mandag i en pressemeddelelse.

Nottingham Forest blev i januar beskyldt af Premier League for at have et større underskud, end de 105 millioner pund, cirka godt 915,5 millioner kroner, der er tilladt i en treårig periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En kommission nedsat af Premier League endte med at anbefale, at klubben skulle fratrækkes fire point i Englands bedste fodboldrække. Med straffen er klubben rykket ned på 18.-pladsen og er i reel fare for nedrykning.

Ifølge klubben selv kunne beløbet, som det oversteg grænsen med, dækkes ind af salget af den 22-årige angriber, Brennan Johnson, som i september rykkede fra Nottingham til Tottenham.

Ifølge Sky Sports lød købsbeløbet på 47,5 millioner pund, cirka 414,2 millioner kroner.

Hvis det salg var medregnet, mener Nottingham Forest, at klubben lå inden for reglerne.

Pressemeddelelse fra Nottingham Forest

- Selv efter at klubben havde overskredet tidsfristen for PSR's (Premier Leagues regelsæt for økonomisk bæredygtighed, red.) indrapportering, gjorde den en indsats for, at Brennan Johnson blev solgt inden transfervinduet lukkede.

- Det er en klar demonstration af vores respekt for og støtte til PSR, lyder det fra Nottingham Forest.

Klubben argumenterer for, at klubber som Nottingham Forest, der har færre penge mellem hænderne, risikerer at tabe trit med toppen af Premier League, hvis reglerne håndhæves på den måde.

- Der vil være tider, hvor et spillerkøb ikke kan færdiggøres i første halvdel af transfervinduet og kun kan færdiggøres i slutningen af samme vindue. Det bør ikke være grund til fordømmelse af en klub, lyder det.

Klubben skriver, at kommissionens rationale er, at en klub kun må investere i nye spillere, efter at det har fået overskuddet fra dets talentudvikling mellem hænderne.

- Den logik ødelægger mobiliteten i divisionsstrukturen, og beslutningens effekt vil være, at man på drastisk vis mindsker alle klubbers manøvredygtighed, hvilket vil føre til, at vores nationale sport stagnerer, skriver Nottingham Forest.

/ritzau/

  • FILES-FBL-ENG-PR-NOTTINGHAM FOREST
    Nottingham Forest ligger på 18.-pladsen i Premier League, efter at de har fået fratrukket fire point. En straf, som klubben mener, sætter en farlig præcedens for de klubber, som har mindre økonomiske muskler at spille med. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission