Annonce
Sport

OB-målskytte: Ekstra sødt med tiltrængt sejr

Jeppe Tverskov (i sort) var på pletten for OB fredag. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

OB's Jeppe Tverskov jubler over, at hans to mål i kampen mod Lyngby var med til at sikre en tiltrængt sejr.

Med en flot flugter til 1-0 og med en lang tå til 3-0 gjorde OB's forsvarer Jeppe Tverskov noget så uventet som at score to mål, da han åbnede og lukkede målscoringen i OB's 3-0-sejr på udebane over Lyngby i Superligaen fredag aften.

Tverskovs scoringer var dog ikke det eneste sjældne denne aften. OB's sejr var blot sæsonens anden i seks runder for fynboerne, og efter fire runder uden sejr og tre nederlag i træk fik sejren OB ud af en mindre krise i sæsonens indledning.

At det blev til en sejr, fylder mest for OB-målscoreren, som nettede sine mål mod sin tidligere klub.

- Jeg tror aldrig, jeg har scoret to mål i samme kamp, og det var fint at gøre det på den gamle hjemmebane, siger han og fortsætter:

- Det var ikke ekstra sødt at gøre det her, men det gjorde det ekstra sødt, at det gav tre point, for dem har vi godt nok manglet.

Selv om OB inden kampen var noteret for fire point efter fem runder, så mener Tverskov ikke, at OB var i en mindre krise, for præstationerne har været til mere.

- Når man snakker krise, handler det om, hvordan man leverer, og jeg synes, vi har leveret godt. Vi spillede faktisk måske ikke så godt mod Lyngby, som vi har gjort det i de andre kampe. Men pointene er selvfølgelig vigtigst lige nu, siger Tverskov.

OB-træner Jakob Michelsen glæder sig over, at man med de tre point holder kontakt til midten af Superligaen, hvor der inden de resterende kampe i sjette runde er tre point ned til Randers FC på niendepladsen og tre til tredjepladsen Vejle.

- Med sejren er vi med i det brede midterfelt igen. Havde vi tabt, var vi kommet under stregen, og det havde været træls, siger OB-træneren og fortsætter:

- Men vi har leveret godt, og der er og har været masser af selvtillid på trods af resultaterne, og en sejr som den her kommer ikke til at ødelægge stemningen.

OB-træneren tilføjede desuden, at han ikke forventer at have sin hollandske angriber Mart Lieder med i en kamptrup før nytår. Lieder kom til klubben i vinter, men på grund af skader har han kun spillet fire kampe for OB.

  • Superliga fodbold Lyngby Boldklub - OB
    Jeppe Tverskov (i sort) var på pletten for OB fredag. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand