Annonce
Sport

Opsagt succestræner: Jeg har fået en pistol for panden

Claus Uhrenholt, der har en fortid i Bjerringbro-Silkeborg og TTH Holstebro, ved ikke, hvad der skal ske i næste sæson. Han er blevet opsagt i Ribe-Esbjerg med virkning fra udgangen af september. Arkivfoto Foto: /ritzau/Bonnerup Claus

Claus Uhrenholt har ført Ribe-Esbjerg frem til semifinalerne i håndboldligaen. Samtidig er han blevet opsagt.

Ribe-Esbjerg har overrasket stort set alt og alle i dansk håndbold med en plads i semifinalen mod Skjern.

Trods den øjeblikkelige succes er tiden måske ved at rinde ud for cheftræner og sportschef, Claus Uhrenholt. Han ved endnu ikke, om klubben ønsker at fortsætte med ham i næste sæson.

Mens Uhrenholt og Ribe-Esbjerg er i dialog om fremtiden, så har et flertal i klubbens bestyrelse valgt at opsige succestræneren med virkning fra udgangen af september.

- Det er et valg Ribe-Esbjerg har taget.

- Jeg var til samtale i sidste uge, men jeg ved ikke, hvor det ender. De fortalte mig om deres idéer til fremtiden, og jeg har gjort nogle ting klart for dem.

- Det kan sagtens ende med, at jeg ikke er her, siger Claus Uhrenholt.

Den øjeblikkelige succestræner, der torsdag sender sit hold på banen i klubbens første semifinale nogensinde i herreligaen, vil gerne have en afklaring.

Af hensyn til sin egen fremtid og muligheder kan han ikke blive ved med at vente på Ribe-Esbjerg.

- Jeg skal have en afklaring.

- Det er ikke mig, der har trukket det i langdrag - det er Ribe-Esbjerg. Derved har man mere eller mindre sat en pistol for panden af mig.

- Nu skriver man 8. maj, og der er ikke styr på hvem, der skal træne holdet. Det må ligge hos de ansvarlige i Ribe-Esbjerg. Jeg kan ikke tvinge dem.

- Jeg kan bare konstatere, at det vist er den eneste klub i Danmark, at man ikke ved, hvem der skal træne klubben per 1. juli, siger Uhrenholt.

- Når man laver sådan et stunt, så er der en risiko for, at man søger andre steder hen.

- Det kan også være, at jeg bare stopper og tager et års pause, siger han.

Selv om Uhrenholt også er sportschef i Ribe-Esbjerg, så ser han sig primært som håndboldtræner.

Tidligere har han stået på sidelinjen i Bjerringbro-Silkeborg og TTH Holstebro.

- Jeg er cheftræner. Det har jeg været i mere end ti år i herreligaen.

- Men jeg har ingen problemer med også at være sportslig ansvarlig og sammensætte holdet. Det er også noget, jeg selv synes, jeg er dygtig til.

- Jeg er også træner og skal ikke bare ind og sidde bag et skrivebord, siger Uhrenholt.

Som sportschef er han også ansat til at tænke fremad, så Ribe-Esbjerg kan bygge videre på den øjeblikkelige succes og gøre sig gældende i næste sæson. Den del er der nu godt styr på.

- Holdet til næste sæson er sat.

- Jeg har købt de spillere, der er på holdkortet til næste sæson. Så holdet er på plads.

Ribe-Esbjerg sluttede grundspillet som nummer syv og kvalificerede sig for første gang i klubbens historie til slutspillet.

I slutspillet nappede vestjyderne 9 ud af 12 mulige point i kampene mod Bjerringbro-Silkeborg, TTH Holstebro og Mors-Thy.

Torsdag venter Skjern på udebane i den første af tre mulige semifinaler. I den anden semifinaleduel står Aalborg over for Bjerringbro-Silkeborg.

  • RB PLUS Fire klubber vil undgå fem måneders ferie
    Claus Uhrenholt, der har en fortid i Bjerringbro-Silkeborg og TTH Holstebro, ved ikke, hvad der skal ske i næste sæson. Han er blevet opsagt i Ribe-Esbjerg med virkning fra udgangen af september. Arkivfoto Foto: /ritzau/Bonnerup Claus
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land