Annonce
Sport

Pedersen om misset golfmedalje: Det gør nas nu

Emily Kirstine Pedersen ærgrede sig over forspildt medaljechance. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Emily Kristine Pedersen, der blev femmer, bøvlede med spændingsniveauet, da hun var i spil til OL-medalje.

Golfspilleren Emily Kristine Pedersen var længe med helt fremme i medaljeræset ved OL's golfturnering, men i sidste ende måtte hun nøjes med en delt femteplads, tre slag fra en medalje.

- Jeg er stolt over, at jeg spillede mig selv i den position, men selvfølgelig er jeg skuffet og ærgerlig over, at jeg ikke kunne blive ved med at spille godt og bygge på, men desværre tog et dyk.

- Det gør nas nu, men når der går lidt tid, vil jeg være stolt over, at jeg overhovedet spillede med om medaljer, siger Emily Kristine Pedersen efter sidste runde lørdag.

Frem til 12. hul lå hun på en delt andenplads i turneringen, men en bogey her og en række missede birdiechancer satte hende tilbage.

- Jeg spillede godt fra start og var med helt fremme, men midtvejs blev jeg desværre ængstelig. Jeg ville det måske lidt for meget, hvilket gjorde, at jeg fejlede på nogle huller og spillede mig ud af det.

- Jeg missede to birdiespots på 10. og 11. hul og valgte den forkerte kølle på 12. hul, hvilket gjorde, at jeg slog over green og desværre fik en bogey, der satte mig lidt bagud. Og det lette hul bagefter fik jeg ikke udnyttet.

Nu vil hun arbejde mere på den mentale del.

- Jeg tror, at jeg skal øve mig i at være i tension (spændt, red.), så jeg bliver mere vant til at være i den situation. Så kan jeg forhåbentlig gøre det bedre i Paris, siger Emily Kristine Pedersen med henvisning til OL i 2024.

Hun kan dog se tilbage på en flot golfturnering set fra en samlet dansk vinkel. Den anden deltager, Nanna Koerstz Madsen, sluttede på en delt niendeplads.

- Jeg synes, at det er mega sejt. Det viser, at Dansk Golfunion gør noget godt, og at vi piger rykker. Jeg er så stolt over at være dansker, og det vores hold har gjort.

- Jeg er sikker på, at fremtiden ser meget lys ud, og vi nok skal få en medalje på et tidspunkt, siger 25-årige Pedersen.

Op til den sidste runde havde der været meget snak om en mulig tyfon, der truede afviklingen af turneringens sidste del.

Topfeltet blev afbrudt på 17. hul af regn og torden, men allerede efter en time var det muligt at spille runden til ende.

- Jeg var glad for, at vi kom ud efter afbrydelsen. Da jeg stod på 17. green, tænkte jeg, "det er simpelthen løgn". Da var jeg rimelig meget ude af medaljerne, så jeg kunne ikke lige overskue at skulle komme tilbage i morgen.

Nelly Korda fra USA vandt guld, mens japaneren Mone Inami vandt sølv efter omspil mod Lydia Ko fra New Zealand.

Emily Kirstine Pedersen var ked af den forspildte medaljechance. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Emily Pedersen og Nanna Koesstz Madsen i 4. runde til golfturningen ved OL i Tokyo
    Emily Kirstine Pedersen ærgrede sig over forspildt medaljechance. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Emily Pedersen og Nanna Koesstz Madsen i 4. runde til golfturningen ved OL i Tokyo
    Emily Kirstine Pedersen var ked af den forspildte medaljechance. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde