Annonce
Sport

Peter Møller: Qatar-debat illustrerer fodboldens kraft

Fodbolddirektør Peter Møller rejste mandag med herrelandsholdet til Israel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det viser fodboldens kraft, at menneskerettigheder i Qatar nu er på dagsordenen, siger Peter Møller.

Fodbolddirektøren i Dansk Boldspil-Union (DBU), Peter Møller, ser det som en styrke og ikke et irritationsmoment for fodbolden, at der pågår en offentlig debat om, hvorvidt det er moralsk forsvarligt at afholde en VM-slutrunde i Qatar, der kritiseres for ikke at overholde menneskerettighederne.

Debatten illustrerer, at fodbold har en større global gennemslagskraft end andre sportsgrene, mener han.

- Jeg synes, at det er rigtig fint, at fodbolden er en mulighed for at skabe forandringer. Der har været rigtig mange store sportsbegivenheder i Qatar, siden de fik tildelt VM-værtskabet i 2010.

- Men der har ikke været særlig meget snak om menneskerettigheder under VM i svømning, håndbold, cykling og atletik, men nu kommer fodbolden, og det viser fodboldens kraft, at vi snakker om menneskerettigheder nu.

- Det er kun positivt, at vi kan prøve at se, om vi kan påvirke tingene dernede, siger Peter Møller.

DBU har via formand Jesper Møller tilkendegivet, at fodboldlandsholdet i tilfælde af kvalifikation vil møde op til VM og forsøge at påvirke Qatar på spørgsmål om menneskerettigheder frem for at boykotte slutrunden.

Også landstræner Kasper Hjulmand har deltaget i debatten om slutrunden i ørkenstaten. Han har blandt andet påpeget, at det ikke kun er en opgave for fodboldlandsholdet at overveje en boykot af VM i Qatar, men også en opgave for politikerne og erhvervslivet.

Fodbolddirektør Peter Møller forventer, at debatten vil pågå løbende frem til slutrunden, der spilles i november og december næste år.

- Selvfølgelig er det en sag, som også fylder noget på mit bord, når vi i DBU hele tiden bliver bedt os om at forholde os til den.

- Jeg synes, at DBU har lavet en fin strategi og har været hurtigt ude af startblokken ved at sætte fokus på en debat om forandringer. Jeg håber, at vi kan øge presset sammen med andre forbund og nationer frem mod slutrunden, siger han.

Selv om det hverken er DBU eller landsholdsspillerne, som har ønsket, at VM skal afholdes i Qatar, har han forståelse for, at spillerne også jævnligt skal forholde sig til en potentiel deltagelse ved den kontroversielle slutrunde.

- Jeg tror ikke, at det kommer til at forstyrre under landsholdssamlingerne, selv om spillerne bliver bedt om at forholde sig til det, for de er jo samlet for at spille fodbold.

- Men jeg tror heller ikke, at man kan pakke den debat væk. Debatten vil køre, selv hvis vi prøvede at afskærme spillerne, siger Peter Møller.

Mandag kunne landstræner Kasper Hjulmand fortælle, at man under den igangværende landsholdssamling vil snakke med spillerne om slutrunden i Qatar.

Ifølge en artikel fra The Guardian har tusindvis af gæstearbejdere mistet livet i landet, siden ørkenstaten tilbage i 2010 af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) blev tildelt VM-værtskabet.

De er døde i forbindelse med byggerierne af VM-stadioner og andre infrastrukturelle projekter med relation til sportsbegivenheden.

Løbende har forskellige medier, heriblandt Ekstra Bladet, løbende dokumenteret, hvordan gæstearbejderne har slavelignende arbejdsvilkår og levet under kummerlige forhold.

  • Fodboldlandsholdet rejser til VM-kvalifikationskamp i Israel fra Københavns Lufthavn
    Fodbolddirektør Peter Møller rejste mandag med herrelandsholdet til Israel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år