Annonce
Sport

Peter Møller: Spændende lodtrækning for DBU og fans

Peter Møller kan se frem til seks spændende kampe i Nations League til efteråret, men inden det venter der en EM-slutrunde, hvor Danmarks gruppekampe spilles på hjemmebane. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark har fået nogle attraktive modstandere, og det kommer både DBU og fansene til gode, mener DBU-direktør.

Der er tilfredshed hos Dansk Boldspil-Union (DBU) efter tirsdagens Nations League-lodtrækning.

Her havnede Danmark i gruppe med England, Belgien og Island, og den lodtrækning er både attraktiv for DBU og landsholdets fans. Det siger DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, efter lodtrækningen i Amsterdam.

- Det er en spændende lodtrækning med tre fede nationer.

- Vi møder i forvejen England til marts, og vi møder Belgien ved EM til sommer, så vi får da en forsmag på, hvad der venter. Og så er der Island - en af vores nordiske venner - der har Erik Hamrén i spidsen, og han kender jo dansk fodbold rigtig godt.

- Så det hele lyder rigtig spændende. Det er en god gruppe for DBU, og det er også en spændende gruppe for de danske fans. Jeg er sikker på, at spillerne også ser frem til at møde de helt store nationer, siger Peter Møller.

Mens han satser på, at der vil være efterspørgsel på billetterne til kampene mod de attraktive modstandere, vil han lade det være op til den kommende landstræner Kasper Hjulmand at vurdere de sportslige muligheder i gruppen, selv om fodbolddirektøren kan konstatere, at der venter "nogle svære kampe".

Hjulmand tiltræder som dansk landstræner forud for de seks Nations League-kampe, der spilles i september, oktober og november.

- Jeg vil lade Kasper Hjulmand vurdere det sportslige, når han tiltræder. Lige nu vil jeg bare glæde mig over, at vi skal møde nogle attraktive modstandere.

- Vi har gjort os fortjent til at være med på det øverste niveau, og så må vi se, hvordan det ser ud, når vi skal spille kampene til efteråret. Succeskriteriet er selvfølgelig at gøre det så godt som muligt.

- Det er kampe mod de allerstørste nationer, der udvikler spillerne individuelt og landsholdet som hold. Det er det, vi spiller for og drømmer om, og nu får vi muligheden i det her Nations League-format, og den mulighed skal vi angribe, siger fodbolddirektøren.

Det dårligste hold i gruppen degraderes til B-niveau ved den næste udgave af Nations League. En god placering i gruppen kan i sidste ende give en ekstra mulighed for at komme med til VM i 2022.

Da Åge Hareide tiltrådte som dansk landstræner i 2016, spillede hans hold fem testkampe, før der var point på spil.

Kasper Hjulmand kommer i ilden fra start med kampe mod nummer et og fire i verden, og manglen på testkampe levner ikke den kommende landstræner muligheder for at prøve sig frem.

- Det er lige meget, om det er testkampe, Nations League eller EM, så spiller vi for at vinde. Der er ikke noget, der skal testes, siger Peter Møller.

  • Peter Møller ved presseseance i Marbella
    Peter Møller kan se frem til seks spændende kampe i Nations League til efteråret, men inden det venter der en EM-slutrunde, hvor Danmarks gruppekampe spilles på hjemmebane. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas