Annonce
Sport

Piqué får støtte fra landsholdet efter tilråb fra fans

Den spanske landsholdsspiller Gerard Piqué blev mandag aften svinet til af Spaniens egne fans på grund af sin kritik af Spaniens regerings ageren i forbindelse med den catalanske folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien. Foto: /ritzau/AP/Gian Ehrenzeller

Mandag blev Gerard Piqué udsat for negative tilråb fra spanske fans, da Spaniens landshold trænede i Alicante.

Den spanske fodboldspiller Thiago Alcântara fortæller, at han var ked af at se sin holdkammerat fra det spanske landshold Gerard Piqué blive udsat for tilråb fra spanske fodboldfans under en åben træning med landsholdet mandag.

- Når jeg er med landsholdet, så har Piqué altid deltaget med den samme indstilling, attitude og glæde, siger Bayern München-spilleren.

FC Barcelona-spilleren Pique er en stolt catalonier, og det har han aldrig lagt skjul på. Derfor deltog han også i afstemningen om Cataloniens uafhængighed, som fandt sted søndag.

Desuden har han åbent kritiseret den spanske regering for at bruge voldelige metoder i forsøget på at sabotere afstemningen.

Det er ikke faldet i god jord hos mange spaniere, og det kom så til udtryk under mandagens træning.

- Det er en trist situation, for vi er her for at tale om fodbold. Vi er her ikke for at tale om andres liv. Det er trist, at jeg ikke kan føle mig tilpas og tale om Albanien, siger Thiago med henvisning til Spaniens VM-kvalifikationskamp mod Albanien, der spilles fredag.

Midtbanespilleren tilføjer, at Piqué ikke har ladet sig gå på af tilråbene fra de vrede fans.

- Piqué har spillet på Santiago Bernabeu (Real Madrids hjemmebane, red.) mange gange, så han er vant til fjendtlige omgivelser, siger Thiago, der spillede sammen med Pique i Barcelona frem til 2013.

Den spanske landstræner, Julen Lopetegui, roser også Barcelona-spillerens dedikation til det spanske landshold.

- Piqués indstilling på landsholdet har altid været meget god, siger træneren.

Han tilføjer, at spillerne har ret til at udtrykke deres personlige holdninger, men at de ikke skal smide benzin på bålet i forhold til "den ubehagelige situation", der er opstået i Spanien i forbindelse med Cataloniens kamp for uafhængighed af Spanien.

Tirsdag er der generalstrejke i Catalonien i protest mod det spanske politis hårde adfærd over for vælgere ved søndagens folkeafstemning om løsrivelse. FC Barcelona deltager i strejken.

Ved søndagens uro kom 893 personer til skade under sammenstød med politiet, siger den catalanske regering. Fire måtte indlægges på hospital.

  • Soccer Spain Catalonia Pique
    Den spanske landsholdsspiller Gerard Piqué blev mandag aften svinet til af Spaniens egne fans på grund af sin kritik af Spaniens regerings ageren i forbindelse med den catalanske folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien. Foto: /ritzau/AP/Gian Ehrenzeller
Annonce
Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført