PORTRÆT: Hareide stempler ud med høj karakter før eksamen

En virus fra et madmarked i Kina har reelt sat en stopper for Åge Hareides tid som dansk landstræner.

Med udskydelsen af sommerens EM-slutrunde er den 66-årige nordmand nu ansat i et job, hvor dosmersedlen pludselig er tom. Ingen udtagelser, ingen træninger, ingen kampe.

Det er en uvirkelig og uforløst afslutning på en ellers succesfuld tid i spidsen for et af Danmarks samlingspunkter.

Landstrænerdepechen har været på vej i Kasper Hjulmands hænder siden juni sidste år, og den danske fodboldtænker får ud over en obligatorisk buket blomster nu også foræret en EM-billet, når han officielt tiltræder senest 1. august.

Han overtager et hold nøje formet af en pragmatisk nordmand. En nordmand, der efter succes i skandinaviske topklubber blev hidkaldt som en slags modpol til Morten Olsen, da han efter to kiksede kvalifikationer i træk kastede håndklædet i ringen i november 2015.

Åge Hareide kan stolt se tilbage på sin tid som landstræner. Siden sin tiltræden i marts 2016 og frem til nu har Danmark rykket sig fra 40.-pladsen til 16.-pladsen på Det Internationale Fodboldforbunds verdensrangliste.

Dertil kommer, at nordmanden fik Danmark til to ud af to slutrunder. Bo Johansson kan som den eneste forgænger matche en kvalifikationssucces på 100 procent.

Men det foregik måske ikke helt på den måde, som Hareide selv havde ønsket sig, da han blev betroet et af nations mest omdiskuterede job.

Efter en folkelig træthed af Morten Olsens boldflyttende, tålmodige spillestil, lancerede nordmanden sig selv som manden, der ville spille dynamisk, direkte og have mange afslutninger.

Med en overvægt af dygtige centrale forsvarsspillere satsede han på, at en 3-5-2-formation skulle bringe Danmark til tops.

De første kampe var lovende, men ingen point var på spil. Efter et halvt års tilløb begyndte VM-kvalifikationen i efteråret 2016. Kort efter opstod problemerne.

Danmark tabte 2-3 ude til Polen i den anden kvalifikationskamp, og da Danmark trods stort overtag på mystisk vis tabte 0-1 til Montenegro i Parken tre dage senere, var VM-billetten på rekordtid meget langt væk.

Den pressede situation tvang Hareide til resultatfodbold, og det skulle blive landsholdets helt store styrke. 3-5-2 blev skrottet, og en afart af Morten Olsens gamle 4-3-3-system blev støvet af.

Det høje, måske lidt naive pres blev også lagt på hylden. Det danske landshold spillede igen mere tålmodigt, og pludselig var det snarere reglen end undtagelsen, at Danmarks venstre back var højrebenet.

Det slipper man fint fra, når resultaterne kommer. Og det gjorde de. Fra nederlaget til Montenegro i oktober 2016 frem til det pludselige punktum tabte Danmark ikke i ordinær spilletid med nordmanden på sidelinjen.

Et bittert nederlag i straffesparkskonkurrence mod Kroatien i VM-ottendedelsfinalen er inkluderet i stimen på 34 landskampe.

Et andet af Hareides proklamerede mål ved sin ansættelse var at få gang i Christian Eriksen. Kunne magikeren fra Middelfart komme i gang, ville resultaterne følge med.

Med beskedne seks mål i 57 landskampe - heraf fem af målene i kampe uden point på spil - under Morten Olsen, var det ikke så en nem opgave, som det kan ligne på bagkant.

Men Hareide fandt opskriften. Han fik frigjort Eriksen, så fynboen pludselig havnede i de situationer - retvendt foran feltet - hvor han periodevis har været en af klodens fremmeste fodboldspillere.

24 mål i 38 kampe under Hareide underbygger Eriksens magtudfoldelse på landsholdet. Det samme gør hattricket i playoffkampen i Irland i 2017 og fynboens flotte scoring mod Australien i VM-gruppespillet året efter.

Fundamentet for hans mange mål beror på et stærkt kollektiv med en fast stamme af spillere. Størstedelen har været med siden Hareides indtog i 2016, og alle har kendt sin rolle - ellers har Hareides to mest betroede soldater, Simon Kjær og Kasper Schmeichel, sørget for, at de er kommet til det.

Selv om resultaterne i overvejende grad er gået Danmarks vej under nordmandens styring, har landsholdets popularitet været udfordret.

En kontrovers mellem DBU og Spillerforeningen tvang Hareide til at navigere i spændingsfeltet mellem sin arbejdsgiver på den ene side og alle landsholdsspillerne på den anden.

Da konflikten var på sit højeste, medførte det, at Danmark måtte sende et vikarlandshold af sekundaspillere trænet af John "Faxe" Jensen på banen til en testkamp i Slovakiet i september 2018. Den kamp tæller hverken nordmanden eller spillerne med, når de taler om den ubesejrede stime.

Hareide befandt sig i Sydhavnen, og han så angiveligt ikke vikarlandskampen i fjernsynet. I stedet overvejede han seriøst, om de umulige arbejdsforhold skulle få ham til at indgive sin opsigelse.

Det fortalte han, da konflikten efterfølgende var blevet løst, så Danmark igen kunne spille med sine bedste spillere - og med nordmanden på sidelinjen.

Da Hareide blev spurgt ind til konflikten, var han aldrig vred, men velovervejet og øjensynligt ærlig.

Men nordmanden har temperament. Det har han vist overfor utallige fjerdedommere, men også over for pressen.

Det norske toneleje røg for eksempel i vejret i Tjekkiet i november 2016, da noget tilsyneladende gik tabt i oversættelsen.

Om søndagen fortalte Hareide, at han helst havde været den afbudsprægede testkamp foruden. På et pressemøde om mandagen blev det verbalt udpenslet med blokbogstaver, udråbstegn og vrede smileyer, at det ikke var kampen, han havde noget imod, men kamptidspunktet.

I kølvandet på VM i 2018 var det spørgsmål om udeladelsen af Andreas Bjelland og Nicklas Bendtner eller om landsholdets knap så offensive spillestil, der kunne fremkalde åbenlys irritation.

Samme mine kom frem, da DBU's kommunikationschef i kølvandet på den vigtige EM-kvalifikationssejr over Schweiz i oktober 2019 gav Åge Hareide et DBU-halstørklæde rundt om halsen.

Måneder forinden havde unionen bekendtgjort, at Hareide ville blive byttet ud med Hjulmand i sommeren 2020. Nordmanden skulle ikke ligne en taknemmelig roligan og rev straks halstørklædet af.

Selv om landstræneren altså har en ilter side, er han vellidt, og han besidder evnen til at få spillerne med sig, ellers bliver de luget ud i landsholdskulden.

Taler man om Hareide med spillerne på det danske landshold, udtrykker de altid stor respekt for nordmanden og hans idéer. Ærlig, lun og pragmatisk er blandt de ord, der går igen.

Hos DBU's ledelse spørger man formentlig også sig selv, om det nu var klogt at skille sig af med en hos spillerne vellidt landstræner med gode resultater og slutrundegaranti.

Peter Møller og co. kan i hvert fald ikke benægte, at Hareide fra Hareid efter magre landsholdsår fik sat Danmark tilbage på fodboldkortet.

Kasper Hjulmand har fået noget at leve op til. Fører han ikke Danmark til succes ved næste års slutrunde, vil det formentlig kun styrke Hareides eftermæle yderligere.