Annonce
Sport

Racisme-strid lurer før engelske pokalbrag

Der er ufrivilligt tilført ekstra krydderi til denne weekends kampe i fjerde runde af den engelske FA Cup i fodbold.

Lodtrækningen har maget det sådan, at to af opgørene står mellem hold, der har et noget anstrengt forhold til hinanden for tiden. Og for begges vedkommende er årsagen beskyldninger om racisme.

Normalt er der rigeligt med knald på opgørene mellem Chelsea og Queens Park Rangers, hvor håneretten i det vestlige London er på spil. Da de to hold mødtes i slutningen af oktober, blev der således uddelt ni advarsler og to udvisninger.

Kampen bliver dog hverken husket for de mange kort eller for Queens Park Rangers' overraskende 1-0-sejr, men derimod for en lille videosekvens fra kampens slutminutter.

Kameraerne fangede Chelseas John Terry, netop som han råbte et eller andet efter QPR's Anton Ferdinand, og det er svært at mundaflæse det anderledes, end at Terry råber "black cunt" (sorte kusse, red.) efter sin farvede modspiller.

Sådan noget slipper en engelsk landsholdsanfører naturligvis ikke godt fra, og i og med at sagen skal for retten i næste uge, præger den fortsat debatten i engelsk fodbold.

Derfor har de to klubber også set sig nødsaget til i en fælles pressemeddelelse at advare fansene om, at man vil slå hårdt ned på alle racistiske tilråb fra tilskuerpladserne.

- Klubberne vil arbejde sammen med politiet for at sikre, at alle, der bruger diskriminerende eller ophidsende sprogbrug bliver identificeret, og at der bliver taget så alvorlige skridt som muligt over for dem.

Fredag fik kampen en ubehagelig optakt, da Ferdinand modtog et brev med en patron fra en ukendt afsender.

I Manchester United er man gået over i den anden grøft. Her forsøger manager Alex Ferguson sig med en venlig henstilling til de medrejsende tilhængere inden pokalopgøret i Liverpool:

- Jeres støtte er vital for holdet, som det altid har været på Anfield. Men fokuser venligst på at skaffe os videre til næste runde og giv os den støtte, I er kendte for - positiv, vittig og larmende, siger han i en bøn til fansene.

Dermed forsøger han at undgå, at Uniteds fans forsøger at rippe yderligere op i såret efter kontroversen mellem forsvareren Patrice Evra og Liverpools Luis Suárez.

Sidstnævnte er ikke med i kampen, fordi han har fået otte spilledages karantæne for at have kaldt Evra for "negrito". Et udtryk, som franskmanden opfattede racistisk, men som ifølge Suarez er almindeligt brugt i Sydamerika om små, farvede spillere.

Spørgsmålet er derfor også, om Liverpools fans ikke undervejs vil forsøge at tirre Evra, der dog ikke bliver sparet i opgøret.

- Hvis han er klar, så indgår han i vores overvejelser som enhver anden spiller. Sket er sket, og sagt er sagt. Nu drejer det sig om en fodboldkamp, og jeg tror, at det kan blive et rigtigt godt FA Cup-opgør, siger Manchester Uniteds assistenttræner, Mike Phelan.

I mellemtiden holder alle fodboldledere i England formentlig vejret og håber, at weekenden ikke føjer yderligere racismesager til denne sæsons bunke, så fokus igen kan vende tilbage til det, det handler om; fodbold.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land