Annonce
Sport

Randers er gået i stå og jagter succesoplevelse før ferie

Lasse Berg Johnsen udlignede mod FC Nordsjælland, men straffesparksscoringen rakte ikke til point. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter fire nederlag i træk skal Randers have en succesoplevelse inden sommerferien, siger norsk profil.

Efter en god start på mesterskabsspillet i Superligaen er Randers FC gået helt i stå.

Holdet tabte mandag 1-3 mod FC Nordsjælland, og det var kronjydernes fjerde nederlag i streg.

Selv om randrusianerne har udspillet sin rolle i jagten på medaljer og europæisk fodbold, er det vigtigt kunne at gå på sommerferie med en god fornemmelse, og derfor skal der andre boller på suppen i sæsonens sidste to kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger midtbanespilleren Lasse Berg Johnsen, der blev Randers' enlige målscorer i mandagens nederlag i Farum.

- Selvfølgelig er vi skuffede. Vi kom i top-6, og det var vi tilfredse med. Vi fik en god start, men nu har vi tabt fire i streg, og det er utilfredsstillende.

- Nu må vi forsøge at slutte ordentligt af for fansene efter en lang sæson. Vi har ikke haft resultaterne med os på det sidste, og derfor må vi prøve at gøre noget mere.

- Det er top-6, og vi skal ikke tage på ferie endnu, siger nordmanden.

Randers ligger på femtepladsen med samme pointantal som Brøndby på sjettepladsen, men kronjyderne har en bedre målscore.

Målsætningen er som minimum at holde vestegnsklubben bag sig.

- Selvfølgelig betyder det noget. Vi kan ikke længere spille for Europa, men vi er endt på sjettepladsen de to seneste sæsoner, og det vil vi gerne prøve at gøre bedre.

- Fansene fortjener det, og forhåbentligt får vi en positiv afslutning på sæsonen, siger Lasse Berg Johnsen.

Randers-cheftræner Rasmus Bertelsen er også utilfreds med den sløje pointhøst i de seneste uger, men påpeger dog også, at de mange nederlag skyldes gode modstandere.

- Det er et svært selskab at være i, og det vidste vi også godt på forhånd. Jeg synes, at vi har vist, at vi hører til i top-6 med otte point i de første fire kampe.

- Hvis pointene havde været mere spredt ud, fik jeg nok ikke de samme spørgsmål.

- Det er ikke tilfredsstillende med fire nederlag i træk, men modstanderne er også knaldhårde, og vi skal stå på tæer for at få point, siger Rasmus Bertelsen.

Randers-træneren mener, at sæsonen er mere end godkendt på trods af formkrisen.

- Isoleret er det en kæmpestor succes for Randers FC at komme i top-6, men selvfølgelig er vi ikke tilfredse med at tabe fire kampe i streg, lyder det fra Rasmus Bertelsen.

Randers slutter sæsonen af med kampe mod AGF og FC København.

/ritzau/

  • Superligakamp mellem FC Nordsjælland og Randers FC i Farum
    Lasse Berg Johnsen udlignede mod FC Nordsjælland, men straffesparksscoringen rakte ikke til point. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle