Annonce
Sport

Real Madrid nedkæmper Barcelona i forlænget spilletid

Karim Benzema (th.) stod for et mål og en assist, da Real Madrid slog ærkerivalerne og blev klar til finalen i den spanske Super Cup, der spilles i Saudi-Arabien. Foto: Ahmed Yosri/Reuters

Tre gange bragte Real Madrid sig foran i El Clasico mod Barcelona og fik slidt sig i Super Cup-finalen.

FC Barcelona fik udlignet Real Madrid-føringer to gange, men måtte efter forlænget spilletid se ærkerivalerne stryge i finalen i den spanske Super Cup.

På græstæppet i saudiarabiske Riyadh var det en lige kamp, men efter 120 minutters duel sejrede Carlo Ancelottis tropper med 3-2.

I finalen venter enten Atlético Madrid eller Athletic Bilbao, der spiller semifinale torsdag.

Real Madrid var bedst spillende fra kampens start, hvor Barcelona havde enormt svært ved at skabe noget som helst farligt.

Midtvejs i halvlegen var det den brasilianske åbenbaring Vinicius Junior, som sikrede føringen til de hvidblusede.

Karim Benzema havde stor andel i målet. Franskmanden prikkede bolden fra en snorksovende Sergio Busquets og lagde en perfekt bold dybt til Vinicius, som køligt sparkede bolden ind.

Det vækkede Xavis tropper en smule, og Real Madrid overlod meget initiativ til rivalerne. Det udnyttede Barcelona nogle minutter før pausen.

Ousmane Dembélé lagde en flad bold ind i feltet, som store Luuk de Jong egentlig kom for sent til. Men Eder Militaos clearing ramte den store hollænder på benet, og bolden sprang heldigt ind i mål via den ene stolpe.

Barcelona sluttede bedst af og tog selvtilliden med ind til anden halvleg. Ancelottis mandskab havde svært ved at genfinde takterne fra den første halve time af kampen.

Generelt faldt niveauet og tempoet i kampen efter pausen, men Karim Benzema er farlig, uanset hvor langt ned i tempo en kamp kommer.

Efter 68 minutter hamrede han bolden på stolpen, og få minutter senere fik han oprejsning. Tæt under mål kunne han sætte føringsmålet til 2-1 ind.

Barcelona var igen kommet ned i tempo og skulle mobilisere endnu en opblomstring. Det hjalp indskiftningen af talentet Ansu Fati til.

I 83. minut var det den spinkle 10'er, som umarkeret steg op til et flot indlæg og headede udligningen ind.

Det sendte kampen i forlænget spilletid. Barcelona havde bolden en del og forsøgte at diktere kampen på den måde, men Real Madrid har alle dage været et farligt kontrahold.

Det beviste hovedstadsklubben midtvejs i den forlængede spilletids første halvleg. Et kontrastød endte til sidst midt i feltet hos indskiftede Federico Valverde, der let kunne gøre det til 3-2.

Kræfterne var ved at slippe op hos begge hold. Kramperne kom snigende - især hos Real Madrid, der gerne ville trække tiden.

Barcelona havde ikke et sidste comeback i sig, og Real Madrid er klar til Super Cup-finalen på søndag.

  • Spanish Super Cup - Semi Final - Real Madrid v FC Barcelona
    Karim Benzema (th.) stod for et mål og en assist, da Real Madrid slog ærkerivalerne og blev klar til finalen i den spanske Super Cup, der spilles i Saudi-Arabien. Foto: Ahmed Yosri/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde