Annonce
Sport

Real Madrid vinder og går videre sammen med Inter

Karim Benzema blev onsdag kendt skyldig i en sag, hvor han var tiltalt for medvirken til forsøg på afpresning af den tidligere landsholdskammerat Mathieu Valbuena med en sexvideo. Foto: Gleb Garanich/Reuters

Real Madrid vandt sikkert over Sheriff og sikrede både sig selv og Inter avancement i Champions League.

Der var ingen slinger i valsen for Real Madrid onsdag.

Med en sikker sejr over Sheriff Tiraspol fra Moldova blev den spanske storklub klar til knockoutrunderne i Champions League.

Sheriff blev på eget græs slået med 0-3, og med sejren står det også klart, at Inter går videre fra gruppe D.

Tidligere onsdag vandt italienerne nemlig over Shakhtar Donetsk, så nu har Real Madrid og Inter henholdsvis 12 og 10 point på første- og andenpladsen. Sheriff har seks på tredjepladsen, men med kun en enkelt kamp tilbage kan topholdene altså ikke indhentes.

Til gengæld kan Sheriff, som overraskede ved at indlede gruppespillet med sejre over Shakhtar og netop Real Madrid, glæde sig over at skulle spille i Europa League efter nytår.

Real Madrid satte sig hurtigt på onsdagens kamp, men der skulle gå en halv time, før målscoringen blev sat i gang.

David Alaba sendte direkte på frispark Real Madrid på sejrskurs. I tillægstiden blev det så 2-0, da Toni Kroos fra kanten af feltet sendte bolden på undersiden af overliggeren.

Bolden ramte inden for målstregen og hoppede ud igen, men det ændrede ikke på, at scoringen talte.

Ifølge Real Madrids cheftræner, Carlo Ancelotti, fortsætter holdet "ad den rigtige vej".

- Jeg kan godt lidt den måde, vi spiller på, sagde han efterfølgende ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Holdet er i god form, alle er fysisk stærke. Det er vigtigt for os at slutte på førstepladsen, og vi vil forsøge at afslutte gruppespillet, på samme måde som vi begyndte.

Ti minutter efter pausen scorede Karim Benzema til 3-0 og fjernede spændingen i kampen. Dermed sluttede en turbulent dag med en smule oprejsning til målmageren.

Tidligere onsdag blev han nemlig kendt skyldig i en sag, hvor han var tiltalt for medvirken til forsøg på afpresning af den tidligere landsholdskammerat Mathieu Valbuena med en sexvideo.

Dommen udløste et års betinget fængsel til Benzema, der dermed ikke som udgangspunkt skal ind og ruske tremmer. Til gengæld skal han betale en bøde på 75.000 euro svarende til godt 557.000 kroner.

Mens Real Madrid og Inter er videre, så blev Borussia Dortmunds håb om avancement fra gruppe C slukket onsdag.

Her tabte det tyske hold 1-3 til Sporting. Tre point adskiller de to hold inden sidste runde, men på grund af en bedre indbyrdes statistik kan Dortmund ikke ende over portugiserne i tilfælde af pointlighed.

Dortmund er til gengæld sikker på at gå videre til Europa League. I samme gruppe havde Ajax allerede sikret sig en billet videre.

  • Champions League - Group D - Sheriff Tiraspol v Real Madrid
    Karim Benzema blev onsdag kendt skyldig i en sag, hvor han var tiltalt for medvirken til forsøg på afpresning af den tidligere landsholdskammerat Mathieu Valbuena med en sexvideo. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde