Annonce
Sport

René Holten vil fortsætte til OL i 2024

René Holten Poulsen har lagt træningen om, og det tror han vil give pote. Den kommende weekend stiller han op i Copenhagen Spring Regatta, der er udtagelse til World Cup, EM og VM. Foto: Privat

Maribo-roeren får ny makker i toer-kajakken - en makker, der også er fra Maribo.

MARIBO 2018 blev et usædvanligt år for kajakstjernen René Holten Poulsen: For første gang siden 2008, hvor han brød igennem på den internationale scene ved at vinde OL-sølv i Rio med Kim Wraae Knudsen fra Amager i 1000 meter toerkajak, vandt han ikke en medalje ved EM og VM.

Det agter "Powerhouse" at rette op på i år. Maribo-roeren har lagt træningen om. Og han mener, at han inden sæsonåbneren den kommende weekend er i bedre form, end han nogen sinde har været så tidligt på året.

På lørdag og søndag stiller René Holten Poulsen op ved Copenhagen Spring Regatta. Den er udtagelses-regatta til World Cup, EM og VM.

Med andre ord - en ikke ubetydelig regatta.

René Holten Poulsen vil blive udfordret på kongedistancen 1000 meter, hvor han har været Danmarks i særklasse bedste de seneste ti år.

Morten Graversen, Silkeborg, og unge Rasmus Knudsen, Lyngby, er roere, som gerne vil vippe René Holten Poulsen af pinden som Danmarks bedste.

Men det sker ikke, hvis man spørger René Holten Poulsen.

- Morten ror stærkt og Rasmus er god til at performe, men min plan er at vinde både 1.000 meter enerkajak og 1.000 meter toerkajak.

"Ny" makker

Sidste år roede René Holten Poulsen sammen med Morten Graversen i toerkajak, hvor de blandt flere gode resultater blev nummer fem ved VM på 1.000 meter.

Men i år får René Holten Poulsen ny makker i toerkajakken. Landstræner Zoltan Bako har i samråd med René Holten Poulsen besluttet, at Nils Boe, Maribo, skal ro sammen med Danmarks mest vindende kajakroer.

Beslutningen blev truffet i forbindelse med kajak-landsholdets to måneder lange træningsophold i Florida, der sluttede for et par uger siden.

René Holten Poulsens mål med sæsonen er, at han skal toppe formmæssigt i slutningen af august, hvor der er VM i Szeged, Ungarn. Og det forstår man, for der står meget på spil. VM er samtidig kvalifikationsstævne til OL i Tokyo næste år.

- De bedste fem i 1000 meter enerkajak og de bedste seks i 1000 meter toerkajak kvalificerer sig til OL, gør René Holten Poulsen opmærksom på.

Forinden venter store løb som World Cup i Polen i slutningen af maj og Tyskland i begyndelsen af juni samt EM i Hviderusland i slutningen af juni.

- Jeg håber at komme på podiet ved World Cup, EM og VM, siger René Holten Poulsen.

Efter VM tager Maribo-roeren til Tokyo for at teste banen, hvor OL skal afvikles næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"To skud i bøssen"

Såfremt den 30-årige Maribo-roer kvalificerer sig til OL, bliver det hans fjerde.

Men det bliver måske ikke hans sidste.

- Hvis det hele spiller, så er min plan at fortsætte til og med OL i Paris 2024, siger René Holten Poulsen.

Til den tid vil han være 35.

Han har således "to skud i bøssen" til at vinde en OL-medalje i enerkajak, som er det eneste han mangler.

Hans bedste OL-resultat i 1000 meter enerkajak er fjerdepladsen i 2012. For tre år siden i Rio blev han sekser.

Udover OL-sølv i toerkajak har René Holten Poulsen indtil videre vundet seks VM-medaljer fordelt på tre guld- og to sølvmedaljer samt en bronzemedalje. Og hele 20 EM-medaljer - seks guld-, ni sølv- og fem bronzemedaljer.

  • René Holten Poulsen har lagt træningen om, og det tror han vil give pote. Den kommende weekend stiller han op i Copenhagen Spring Regatta, der er udtagelse til World Cup, EM og VM. Foto: Privat
Annonce
Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale