"De blå" tabte 1-6 på udebane mod det suveræne tophold, Helsingør.
Der var klasseforskel, da B.1921 søndag gæstede Danmarksseriens suveræne førerhold, Helsingør, som allerede har sikret sig oprykning til 2. division.
Nordsjællænderne kom på 1-0 efter bare tre minutters spil, og det blev 2-0 efter et kvarter. Mikkel Rygaard reducerede midt i første halvleg, men kort før pausen var Helsingør igen på pletten til 3-1.
Anden halvleg var en formsag for værterne, som scorede yderligere tre mål på vejen til en 6-1-sejr.
B.1921 ligger fortsat nummer 13 i Danmarksserien med fire point op til en redningsplads.