Annonce
Sport

Rosberg kan tippe den interne Mercedes-vægtskål igen

Nico Rosberg (th.) har med sejre i de seneste to løb åbnet VM-tvekampen med teamkammerat Lewis Hamilton (tv.) på vid gab igen. Foto: AP/Luca Bruno

Nico Rosberg kan tilbageerobre VM-føringen fra Lewis Hamilton i Singapore. Tyskeren starter forrest.

Med 13 sejre i de hidtidige 14 grandprixer i sæsonen har Mercedes været aldeles suveræne i Formel 1-sæsonen.

Syv løb før VM-seriens afslutning er kampen om verdensmesterskabet kun en duel mellem teamets to kørere, Lewis Hamilton og Nico Rosberg. Men den duel er til gengæld også uhyre tæt og spændende.

To point adskiller de to kørere suverænt i spidsen af VM-stillingen, og skulle Nico Rosberg vise sig stærkere end Lewis Hamilton i weekenden, kan vægtskålen tippe for tredje gang i sæsonen.

Momentum har nemlig taget et par alvorlige sving mellem Mercedes-stjernerne.

Tyskeren Rosberg åbnede sæsonen fantastisk med sejr i de fire første løb, indtil han og forsvarende verdensmester Hamilton i en tæt duel kørte hinanden af banen på første omgang af Spaniens Grandprix.

På det tidspunkt havde Rosberg hele 43 point ned til Hamilton. Briten slog dog tilbage med sejr i seks af de syv grandprixer efter Spanien. Det sendte ham i front med 19 point ned til Rosberg.

Nu har tyskeren med to grandprixsejre på stribe bragt sig inden for to point af teamkammeraten, og VM-kampen er pivåben.

Rosberg har pole position søndag, Hamilton starter som nummer tre, og danske Kevin Magnussen indleder løbet i Singapore fra 16.-position.

Tyskeren har altså skaffet sig en ideel position til at generobre føringen. Men med en andenplads som sit bedste resultat i gadeløbet i Singapore har han ikke historien med sig på den vanskelige bane.

- Jeg fik min anden podieplacering nogensinde der tilbage i 2008, men har ikke været deroppe siden. Så målet er at ændre på det søndag. Men det bliver ikke let, siger tyskeren ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hamilton derimod har tidligere sejret i Singapore to gange - i 2009 og 2014.

- Løbet er en udfordring med varmen og luftfugtigheden. Men det er en gadebane, som jeg elsker, siger Hamilton ifølge Reuters.

Den langsomme bane i Singapore med hele 23 sving, flest af alle på Formel 1-banerne, udjævner en del af det forspring, som den kraftfulde og aerodynamiske Mercedes har de fleste andre steder.

Det udnyttede Sebastian Vettel (Ferrari) til at tage sejren sidste år. Og Mercedes-lejren benytter en sjælden lejlighed til at nedtone sin favoritværdighed.

- Ferrari var suveræne på banen sidste år, og den vil passe godt til den downforce-prægede designfilosofi hos Red Bull, siger Mercedes-chef Toto Wolff til AFP.

- Så vi må ikke begå den fejl at tro, at vi er favoritter denne weekend.

Alligevel vil de flestes øjne nok være rettet mod Mercedes-duellen, når løbet indledes klokken 14 dansk tid.

  • Italy F1 GP Auto Racing
    Nico Rosberg (th.) har med sejre i de seneste to løb åbnet VM-tvekampen med teamkammerat Lewis Hamilton (tv.) på vid gab igen. Foto: AP/Luca Bruno
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre