Schweiz gjorde ikke mere end det allermest nødvendige, da holdet i en kamp med 10 gule kort og et rødt, spillede sig til VM i fodbold.
Det schweiziske fodboldlandshold er klar til holdets anden VM-turnering på stribe. Onsdag aften behøvede schweizerne bare ét point for at sikre sig førstepladsen i gruppe 2.
Og ét point var lige nøjagtigt, hvad holdet hentede i hjemmekampen mod Israel. Det blev en kamp præget af 10 gule kort, hvoraf det ene blev vekslet til et rødt for israelernes Avihay Yadin med en halv time igen af kampen.
Det er niende gang, at Schweiz deltager i et VM, men kun tredje gang i nyere tid, hvor holdet har været med i 1994, 2006 og nu altså 2010. Andenpladsen i gruppe 2 tager Grækenland sig af. De tidligere europamestre vandt hjemme en forventet sejr over Luxembourg med 2-1.
/ritzau/