Annonce
Sport

Seedet til plads i gruppespillet

Dione Housheer og NFH er seedet, når de træder ind i tredje kvalifikationsrunde i European League. Foto: Jan Knudsen

NFH træder først ind i tredje kvalifikationsrunde i Women's European League.

NYKØBING Det europæiske håndboldforbund, EHF, har nu offentliggjort deltagerantal og spilleplan for den nyetablerede European League, der afløser EHF Cup'en og ligger niveauet under Champions League.

Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, erhvervede som bekendt adgangskort til turneringen efter afbud fra kvartetten København, Silkeborg-Voel, Aarhus United og Randers, hvorfor en niendeplads i Håndboldligaen pludselig og uventet rakte til europæisk billet.

34 hold tilmeldt

34 hold er tilmeldt turneringen. Fire hold er kvalificeret direkte til gruppespillet, der består af 16 hold. Det er Herning-Ikast, Siofok (Ungarn), Minaur Baia Mare (Rumænien) og HC Lada (Rusland).

De restende 30 hold skal igennem kvalifikationskampe.

NFH træder først ind i turneringen i tredje og sidste kvalifikationsrunde - som i fjor - og denne gang er faltringerne seedet som nummer ti blandt de 12 forhåndsfavoritter på papiret.

- Det glæder mig at vi har opnået en seedningsplads, fordi det alt andet lige øger vores muligheder for komme videre til gruppespillet, som er målet, siger NFH-cheftræner Jakob Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere meritter

- Det er flot, at vi kan blive seedet, når vi kommer fra en niendeplads i Ligaen. Det må hænge sammen med vores tidligere Europa Cup-resultater og måske Danmarks høje placering på EHF-klubranglisten, siger Jakob Larsen

- Når jeg kigger på potentielle modstandere, vurderer jeg, at vi i alle tilfælde har en realistisk chance for at vinde sammenlagt over to kampe, tilføjer NFH-træneren, der håber, at de mange nye spillere på holdet er rystet godt sammen, når Europa Cup-kampene kommer midt i november.

På grund af det lave deltagerantal spilles ingen kampe i første kvalifikationsrunde, mens 12 hold i anden runde kæmper om de sidste seks pladser i tredje og sidste runde.

Her finder man bl.a. den tidligere storklub Hypo Niederösterreich fra Østrig, Tertnes fra Norge, Kuban fra Rusland og Thüringer HC fra Tyskland, hvor kun de to førstnævnte er seedede.

Blandt de 12 hold finder man også Lugi fra Sverige og Iuventa Michalovce fra Slovakiet. Begge klubber har NFH tidligere har mødt i EHF Cup'en.

Tirsdag i næste uge er der lodtrækning til 2. runde, der har kampdage 10. og 11. oktober samt 17. og 18. oktober. Derefter er der lodtrækning til 3. runde tirsdag 20. oktober

Artiklen fortsætter efter annoncen

12 seedede hold

Her er NFH som nævnt seedet sammen med disse hold: Vaci (Ungarn), Astrakhanochka (Rusland), Viborg HK, Schaeffler (Ungarn), SC Glora Buzau (Rumænien), HC Zvezda (Rusland), Storhamar (Norge), Metzingen (Tyskland), Fleury Lorient (Frankrig), Byåsen (Norge) og Blomberg-Lippe (Tyskland).

De useedede hold, hvorfra NFH's modstander skal findes, udgøres af Nantes (Frankrig), Banik Most (Tjekkiet), Amara Bera Bera (Spanien), H.65 Höör (Sverige), MSK Lublin (Polen) og Kastamonu GSK (Tyrkiet) samt de seks vindere fra anden kvalifikationsrunde.

Kampdagene for tredje runde hedder 14. og 15. november samt 21. og 22. november.

  • Dione Housheer og NFH er seedet, når de træder ind i tredje kvalifikationsrunde i European League. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for