Annonce
Sport

Selvbevidsthed og lyst holder landsholdsveteraner i gang

Henrik Møllgaard går ofte rundt med en ispose på knæet efter kampene. For ham handler det om ikke at holde for meget fri. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver mere almindeligt for håndboldspillere at spille, til de er langt oppe i 30'erne, mener Lasse Svan.

Den danske højre fløj har til tider haft en samlet alder på 78 år under EM i håndbold.

Med Lasse Svan på 38 år og Hans Lindberg på 40 år var det svært at forestille sig en mere rutineret duo, før Lindberg blev ramt af coronavirus og sat i isolation.

Tager man også de to gange Henrik - Toft og Møllgaard - med i ligningen, har fire af de danske spillere under EM rundet de 35 år, og det er ingen tilfældighed, mener Lasse Svan.

- Vi er blevet bedre til at passe på os selv. Vi spiller rigtig mange kampe, og det giver selvfølgelig en masse slid.

- Men der er kommet mere fokus på, hvordan vi restituerer, og hvordan vi kommer igennem tingene, end der var for bare ti år siden, siger han.

Han nævner kost, kondition, styrketræning og restitution som områder, der er blevet langt vigtigere hjemme i klubben Flensburg-Handewitt.

- Der bliver skruet på alle knapper for at finde ud af, hvad den bedste løsning er for den enkelte.

- Hvis man bliver skadet eller tvunget til at stoppe, er det selvfølgelig noget andet. Men jeg tror, at det bliver mere normalt, at folk spiller langt oppe i 30'erne, mener Lasse Svan, som har meddelt, at han stopper håndboldkarrieren til sommer.

Professionalisme er helt afgørende for at holde en håndboldspiller i gang, påpeger fløjkollegaen Hans Lindberg.

Men også det mentale aspekt spiller en stor rolle, mener han.

- Man skal have det sjovt med at træne og spille håndbold, så hvis lysten ikke er der, er det rimelig kedeligt at holde sig i form i januar.

- Jeg synes stadig, det er sjovt at være på håndboldbanen. Og så handler det selvfølgelig om at holde niveau. Sådan er det nok, uanset om man er 20, 30 eller 40. Du skal præstere og vise, at du er, hvor du skal være, forklarer han.

Forsvarskrumtappen Henrik Møllgaard på 37 år kan godt mærke, at han ikke er helt ung længere.

Fridagene er blevet færre, og kroppen skal holdes i gang. Men selv om sporten kræver mere arbejde end tidligere i karrieren, nyder han stadig at være en del af den.

- Tidligere har jeg sagtens kunnet tage dage fri, og i sommerferien på fem-seks uger har jeg kunnet smække benene op de første to-tre uger for så at køre hårdt på. Nu kan jeg ikke holde til mere end et par dage.

- Fra nu af handler det bare om at holde mig i gang, og på den måde er jeg taknemmelig for, at jeg får penge for at holde mig i form, siger Møllgaard.

Mens Lindberg fortsat venter på grønt lys til eventuelt at vende tilbage til turneringen, er Svan og Møllgaard i spil til holdet, som onsdag klokken 20.30 møder Frankrig i det sidste opgør i mellemrunden.

  • EM håndbold i Ungarn
    Henrik Møllgaard går ofte rundt med en ispose på knæet efter kampene. For ham handler det om ikke at holde for meget fri. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?