Annonce
Sport

Sevilla-målmand scorede: Savner træning i måljubel

Yassine Bounou løb forvirret rundt og smed sin målmandstrøje efter udligningen mod Real Valladolid. Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix

29-årige Yassine Bounou scorede lørdag karrierens første mål, og han var i tvivl om, hvordan han skulle juble.

Sevilla-målmand Yassine Bounou, ofte bare omtalt som Bono, smed trøjen og løb zigzag mellem holdkammeraterne i sekunderne efter sin 1-1-udligning mod Real Valladolid lørdag aften.

Jublen kunne ligne så mange andre efter en pointgivende scoring i de døende sekunder, og for den 29-årige keeper var jubelscenen en blanding af instinkt og tilfældighed.

Det var nemlig karrierens første mål, og han havde aldrig tænkt over, hvordan han egentlig skulle reagere i tilfælde af en scoring.

- Det er helt utroligt. Det er meget svært at beskrive den følelse, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle juble over målet, siger den marokkanske målmand ifølge Reuters.

- Normalt gør jeg mit job foran vores eget mål, og det er meget underligt pludselig at være med fremme i modstanderens straffesparksfelt.

I Sevillas desperate jagt på en udligning var Yassine Bounou listet med frem på et hjørnespark.

Efter lidt spil frem og tilbage i feltet faldt bolden ned foran målmandens fødder, og han scorede med et hårdt venstrebensspark. Dermed blev han den første målmand til at score i åbent spil i La Liga i over ti år. Tilbage i februar 2011 scorede Dani Aranzubia i en kamp for Deportivo La Coruña.

Yassine Bounou var dog tæt på at score for to år siden. Det mindede han sig selv om kort før lørdagens scoring.

- For to år siden, da jeg spillede for Girona, var jeg tæt på at score. Det tænkte jeg på, da jeg kiggede ud på trænerbænken, og vores træner bad os om at gå med frem på hjørnesparket.

- Bolden faldt bare ned foran mine fødder, og jeg agerede bare, som jeg gjorde. Jeg er meget taknemmelig for, at det gik godt, siger keeperen.

Også på trænerbænken var der stor glæde over udligningen.

- Det var kampens sidste angreb, og det giver altid en stor glæde at score der. Og når det så er et mål fra en målmand, så er det altså ikke helt normalt, siger Sevilla-træner Julen Lopetegui ifølge AFP.

Trods glæden over at have reddet et sent point, var 1-1-resultatet dog også et tabt skridt i bestræbelserne på at holde sig inde i den spanske topkamp.

Sevilla ligger nummer fire i La Liga og har fire point op til Barcelona på tredjepladsen og otte point op til topholdet Atlético Madrid. Begge hold har spillet en kamp færre end Sevilla.

Se målmandens mål hos TV2 Sport
  • FBL-ESP-LIGA-VALLADOLID-SEVILLA
    Yassine Bounou løb forvirret rundt og smed sin målmandstrøje efter udligningen mod Real Valladolid. Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission