Annonce
Sport

Sevilla overrasker Liverpool trods uheldig Simon Kjær-fod

Liverpools Roberto Firmino scorede til 1-1. Foto: /ritzau/AP/Frank Augstein

Sevilla med Simon Kjær var hårdt presset mod Liverpool, men kunne alligevel rejse hjem med point.

Den engelske storklub Liverpool fik onsdag en skuffende start på Champions League-sæsonen, da det hjemme på Anfield blev 2-2 mod Sevilla i gruppe E.

Spanierne havde Simon Kjær på banen i hele kampen, men danskeren spillede en uheldig rolle med en afretning, der udløste englændernes 2-1-mål.

Det lignede sejrsmålet, men Sevilla kom tilbage og fik 2-2.

Bortset fra den omtalte situation spillede landsholdsanføreren en fin kamp. Den anden Sevilla-dansker, Michael Krohn-Dehli, sad på bænken i hele kampen.

Liverpool fik den værst tænkelig start på klubbens første Champions League-deltagelse i tre sæsoner. Efter blot fem minutter måtte keeper Loris Karius fiske bolden ud af sit net.

Sevilla spillede bolden godt rundt om feltet, og da Liverpool-forsvaret så ganske passivt til, kunne Wissam Ben Yedder skrabe et indlæg fra Sergio Escudero over stregen til 1-0.

Men Liverpool reagerede forbilledligt på dukkerten. Holdet angreb intenst, og det kastede flere chancer af sig i fortsættelsen.

Afkastet kom efter 21 minutter. Et mønsterangreb blev bygget op, og Roberto Firmino kunne i sidste ende udligne, da han satte foden på Alberto Morenos servering.

Otte minutter før pausen blev det 2-1 til Liverpool. Faktisk havde Sevilla brudt angrebet, men Mohamed Salah erobrede bolden tilbage nogle meter uden for straffesparksfeltet, men på uregelmæssig vis, mente spanierne.

Salah fik dog lov at fortsætte. Han sparkede resolut på mål og ramte Simon Kjær, så bolden ændrede retning og overrumplede Sergio Rico i målet.

Liverpool fik chancen for at udbygge fem minutter senere. Men efter at Sadio Mané havde fremtvunget et straffespark, sparkede Firmino på stolpen fra 11-meterpletten.

Sevilla kom godt ud til anden halvleg. Her havde holdet sin bedste periode i kampen. Udligningen lurede.

Men Liverpool skulle snart vågne op og spille sig til flere gode chancer i den anden ende.

De blev dog ikke udnyttet, og så slog Sevilla til. Holdet tog et hurtigt indkast, og Joaquin Correa var kvik i opfattelsen, da han lige uden for feltet tog bolden smart med og beherskede den ind i hjørnet til 2-2.

Det fik Liverpool-manager Jürgen Klopp til at sende Philippe Coutinho på banen.

Han flirtede kraftigt med Barcelona i sommerens transfervindue, men det lod Liverpool-fansene til at have tilgivet i deres hyldest.

Han kunne dog ikke hjælpe Liverpool til et sejrsmål, da de helt store chancer udeblev i slutfasen.

I gruppens anden kamp spillede Spartak Moskva 1-1 ude mod Maribor.

  • Britain Soccer Champions League
    Liverpools Roberto Firmino scorede til 1-1. Foto: /ritzau/AP/Frank Augstein
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle