Annonce
Sport

Skæbnekampe definerer dansk sæson i Europa

Fløjen Anders Eggert og Skjern skal søndag forsøge at avancere i Champions League. Foto: Scanpix/Niels Husted/arkiv

Fire danske håndboldklubber dyster i Champions League i weekenden, men kun to hold kan ende med at gå videre. Og det vil være godkendt, mener eksperter.

I håndboldens Champions League halter de danske klubber efter de bedste på både dame- og herresiden.

Skjern kan stadig gå videre til ottendedelsfinalen med en samlet sejr over Zaporozhye, som vandt 32-30 i det første opgør i Ukraine.

Kollegerne fra Aalborg er derimod ude inden søndagens gruppekamp hjemme mod Flensburg-Handewitt.

Kvinderne fra FCM og Nykøbing Falster, der møder Györi og CSM Bucaresti i denne weekend, kæmper en intern kamp om den fjerdeplads i gruppen, der giver adgang til kvartfinalen.

- Dansk klubhåndbold er på både dame- og herresiden en stærk og kompetent udviklingsliga, hvor vi får rigtigt gode og store talenter på gennemrejse, i det omfang klubberne er dygtige til at scoute.

- Det mest lysende eksempel er Sander Sagosen i Aalborg, men også Veronica Kristiansen i FCM, siger Bent Nyegaard, håndboldkommentator på TV2.

Sagosen skiftede sidste sommer til PSG, mens Kristiansen i næste sæson forlader FCM til fordel for Györi.

Sådan er fødekæden, og Danmark er ikke i toppen af den, pointerer Nyegaard, som alligevel roser den danske indsats i Europa.

- Vores repræsentanter gør det dæleme godt. Når man kigger på den pulje, Aalborg er med i, så må man bare lette på hatten og sige, at det kom holdet pænt ud af.

- Det giver en masse erfaring og mere kvalitet hos den enkelte spiller, som kan lære meget af de kampe, siger Nyegaard.

Kvaliteten er ikke til mere, og økonomisk findes der langt stærkere ligaer og klubber i Europa end i Danmark.

- Det er først i det øjeblik, at der er nogen herhjemme, der vil investere nogle flere millioner i nogle spillere, at vi kan tage et skridt op, siger Nyegaard.

Lars Krogh Jeppesen, der er håndboldkommentator på DR, godkender den foreløbige danske indsats i Europa, men forventer også to hold videre. Ellers er det et andet billede.

- Hvis ingen af de danske hold går videre, så har det været en skuffelse, mener Lars Krogh Jeppesen.

Han mener, at kvindeholdene overordnet set har leveret fint.

- Det er blevet til nogle store nederlag, men man skal også huske på, at man er oppe mod nogle af de allerstørste klubber.

- Og der må vi også bare erkende, at der er vi ikke rent spillemæssigt og heller ikke økonomisk. Det er hold som Györi, Rostov Don og Bucaresti.

- Det er de mandskaber, der har en stor økonomi og kan tiltrække de bedste spillere. Der var Danmark engang. Det er vi ikke mere. Nu er vi i laget lige nedenunder, siger Lars Krogh Jeppesen.

Det, der skal definere, om det har været en god sæson for Skjern, er kampen mod Zaporozhye, mener den tidligere landsholdsspiller.

- Skjern har holdet til det, de har spillerne til det, og i min verden bør de gå videre til ottendedelsfinalen. Det kræver samlet sejr, og det regner jeg også med.

- Og så kan man kun overraske mod Veszprem, Flensburg eller Kiel.

- Det kræver et mindre mirakel og fire fantastiske halvlege, hvis Skjern over to kampe skal slå et hold som Veszprem ud. Det kan godt lade sig gøre, men det bliver edderbankeme svært.

- Der skal noget helt exceptionelt til, siger Lars Krogh Jeppesen.

Kampen mellem Nykøbing og Györi spilles i Næstved og går i gang lørdag klokken 13.30.

  • Herrehåndbold Skjern Håndbold Bjerringbro-Silkeborg
    Fløjen Anders Eggert og Skjern skal søndag forsøge at avancere i Champions League. Foto: Scanpix/Niels Husted/arkiv
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission