Annonce
Sport

Skiforbund vil stille dopingsnydere for en dommer

Max Hauke blev taget på fersk gerning af politiet, mens han var i gang med bloddoping. Foto: Georg Hochmuth/Ritzau Scanpix

Antidopingmyndighederne skal have hjælp af politiet, hvis man skal doping til livs, mener Danmarks Skiforbund.

Skal man bremse bloddoping i sportsverdenen, er en decideret kriminalisering den eneste vej frem.

Sådan lyder det fra Danmarks Skiforbund i lyset af dopingsagerne ved det netop overståede VM i langrend.

- Bloddoping er utrolig svært at kontrollere, for det er jo dit eget blod, du sprøjter ind.

- Jeg tror, at vi er på vej ned ad det rigtige spor, når man arbejder som Tyskland eller Østrig, hvor det er decideret ulovligt. Først da kommer vi tættere på en ren sport. Desværre, siger forbundets generalsekretær, Kenneth Bøggild.

Som loven er nu, fører brud på dopingreglerne i Danmark "kun" til karantæner udstedt af idrætsorganisationerne.

Hvis brug af doping bliver kriminaliseret, vil politiet få langt større beføjelser til at jagte og retsforfølge dopede sportsudøvere.

Doping er kriminelt i lande som Tyskland og Østrig, og afsløringerne ved VM i langrend opstod netop som resultat af et politisamarbejde med samtidige razziaer i begge lande.

Langrendsløberen Max Hauke blev taget på fersk gerning i færd med at føre sit eget blod tilbage i årerne, og i Tyskland løb politiet storm på en lægeklinik i Erfurt, hvor op imod 50 blodposer blev fundet og beslaglagt.

- Det var en politimæssig efterforskning, som jo er noget mere tæt, end når antidopingmyndighederne banker på din dør.

- Politiet har nogle lidt andre metoder, som gør, at de er i stand til at komme et lag længere ned, siger Kenneth Bøggild.

I alt fem langrendsløbere blev anholdt under razziaen, men der var hovedsageligt tale om forholdsvis middelmådige udøvere, der er et godt stykke fra den absolutte verdenstop.

Netop det faktum vækker bekymring i Danmarks Skiforbund, fordi det er et tegn på, at bloddoping har bredt sig i feltet.

- Vi taler altså om, at de har brugt en blodcentrifuge. Det kommer du normalt ikke bare i nærheden af. Det ser jeg lidt som et symptom på, at det nu er så tilgængeligt, at menigmand kan købe sig til det.

- Det er blevet så synligt, at selv folk langt nede i rækkerne kan blive fristet af det. Det er det, der bekymrer mig mest, siger Kenneth Bøggild.

Langrend har været ramt af en stribe dopingsager gennem årene, og i Det Internationale Skiforbund (FIS) frygter man, at skandalerne i sidste ende kan slå sporten ihjel.

- Hvis dem, der betaler gildet, hvilket vil sige tv-seerne, får den opfattelse, at det er snyd og bedrag det hele, så kan man ikke sælge tv-rettighederne.

- Tilgangen af unge mennesker i de tunge lande om Norge, Sverige, Tyskland og Italien kommer også til at lide under det.

- For hvem vil anbefale de unge mennesker at begynde på langrend, hvis det flyder med doping alle vegne, spørger Kenneth Bøggild.

  • NORDIC-SKI-AUSTRIA-DOPING
    Max Hauke blev taget på fersk gerning af politiet, mens han var i gang med bloddoping. Foto: Georg Hochmuth/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission