Annonce
Sport

Dansk cykelsucces i Vejle: Skjelmose og Mads Pedersen moser rivaler

Mattias Skjelmose er ny mand i førertrøjen i PostNord Danmark Rundt efter en flot præstation på 3. etape med afslutning i Vejle. Her med holdkammerat Mads Pedersen. Foto: Mette Mørk
Mattias Skjelmose er ny mand i den blå førertrøje, efter at han triumferede på 3. etape af Danmark Rundt.

Mattias Skjelmose vandt torsdag 3. etape af PostNord Danmark Rundt, efter at han kom til mål lige foran holdkammeraten Mads Pedersen.

De to danske Trek-profiler viste stort overskud og moste alle konkurrenter på den kuperede afslutning i Vejle.

Skjelmose kom i mål ti sekunder før Pedersen og er dermed ny mand i den blå førertrøje. Norske Søren Wærenskjold, der bar førertrøjen, punkterede på et kritisk tidspunkt og spillede ikke en rolle i finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Magnus Cort (EF) blev nummer tre på etapen 44 sekunder efter Skjelmose og er også nummer tre i klassementet. Her har han 50 sekunder op til Skjelmose og 40 sekunder til Mads Pedersen.

Dermed ligner det nu en kamp mellem Skjelmose og Pedersen om den samlede sejr inden de to sidste etaper.

Syv eventyrlystne ryttere slap tidligt på etapen afsted og havde på sit højeste næsten fem minutter ned til feltet.

Efter knap 55 kilometer blev både udbrud og felt dog tvunget til en ufrivillig pause uden fart og væddeløb, da løbsledelsen neutraliserede en sektor bestående af et farligt grusstykke igennem en skov.

Ikke alle virkede tilfredse med den beslutning, men løbet fortsatte, og stille og roligt fik feltet halet udbryderne ind, mens de mest udfordrende stigninger nærmede sig.

Med 50 kilometer tilbage af den 207 kilometer lange etape var der samling, og herefter blev der angrebet sporadisk uden den store succes.

Det var først på den første af fire ture op ad Kiddesvej, at der for alvor var udskilning blandt profilerne. Søren Kragh Andersen (Alpecin) faldt fra, og en mindre favoritgruppe på ni ryttere formede sig.

Mads Pedersen og Mattias Skjelmose angreb på skift og tvang konkurrenterne og ikke mindst Wærenskjold på hårdt arbejde for at forsvare sig.

Med 22 kilometer igen fik Pedersen slået et hul, som han hurtigt arbejdede op på 20 sekunder, og det var i forfølgelsen af Trek-stjernen, at Wærenskjold punkterede på et kritisk tidspunkt og blev sat.

Pedersens forspring svingede, men rivalerne var efterhånden så møre, at Skjelmose på næstsidste tur op ad Kiddesvej satte dem og forholdsvist hurtigt hentede holdkammeraten.

Pedersen tog føringen og førte Skjelmose frem til sidste tur på Kiddesvej, hvor Skjelmose satte sig forrest og satte holdkammeraten.

PostNord Danmark Rundt fortsætter til og med lørdag. Fredag skal ryttere ud på 171 kilometer fra Bagsværd til Kalundborg, inden der lørdag er enkeltstart i Helsingør.

/ritzau/

  • Mattias Skjelmose er ny mand i førertrøjen i PostNord Danmark Rundt efter en flot præstation på 3. etape med afslutning i Vejle. Her med holdkammerat Mads Pedersen. Foto: Mette Mørk
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb