Annonce
Sport

Slagsbror: Nævekampe i skoven topper alt jeg har prøvet

Det kan være i skove som denne, at fodboldfans mødes for at slås mod deres rivaler. Det er ulovligt, men "skovdrengen" er stolt af at være en del af det. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fodboldfans mødes jævnligt i skovområder for at slås. Det handler ikke om vold, siger en slagsbror.

Adrenalinen pumper frygten ud af kroppen, der har sneget sig ind på køreturen til skoven. Brølende er han og 19 holdkammerater klar til kamp.

20 mod 20. Med næverne som eneste våben.

Hvad der skulle have været en nem slåskamp mod et udenlandsk hold, endte med en overlegen sejr til modstanderen efter få sekunder - brutalt og hurtigt.

Alligevel er kampe som denne noget af det fedeste, som "skovdrengen" har oplevet.

Han ønsker at være anonym, men Ritzau er bekendt med skovdrengens identitet.

I over to år har han været en del af en verden af fodboldfans, der mødes til organiserede slåskampe i danske såvel som udenlandske skove.

- Vind eller tab, så synes jeg, at det er pissefedt. Det er pisseuhyggeligt, inden vi bryder sammen, men der er ikke andre ting, som jeg har prøvet, der topper den oplevelse, siger han.

Skovdrengen er i 30'erne, dyrker sport på højt niveau og har ifølge ham selv en almindelig hverdag med fast job.

Men det er jagten på et adrenalinkick, som han ikke kan få i sin vante sportsgren, der har drevet ham til at mødes med andre slagsbrødre i skoven.

- Jeg er der ikke på grund af vold. Men jeg elsker at slås. Det er ikke en hemmelighed, ellers ville du ikke være der. Jeg har brug for at lukke det ud, og det gør jeg i skoven, siger han.

En uofficiel rangliste holder styr på de bedste hold, fortæller han.

- Uofficielle ranglister har man i Danmark og i andre lande. I Nordeuropa anser man nogle specielle hold som de bedste.

- Uden at gå for meget ned i det, så er et hold som Brøndby pissedygtigt, siger han.

Det har længe været et kendt fænomen, at fodboldfans mødes i skove for at måle styrke - ikke kun i Danmark.

Og det er et voksende fænomen, netop fordi grupperingerne kæmper på tværs af landegrænser, fortæller skovdrengen, som håber, at de ulovlige slåskampe i fremtiden kan blive anerkendt som en officiel sportsgren.

- Jeg er rimelig stolt over det. Det er jeg sgu. Folk, der tænker på hooligans og tænker, at man er hjernedød, de ved ikke, hvad det handler om.

- Vi er der ikke for at smadre hinanden, vi er der for at møde dygtige og egnede kæmpere, siger han.

  • Weekenden byder på pænt efterårsvejr med gode solchancer
    Det kan være i skove som denne, at fodboldfans mødes for at slås mod deres rivaler. Det er ulovligt, men "skovdrengen" er stolt af at være en del af det. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen