Annonce
Sport

Sønderjyske-træner hylder hårdtarbejdende tomålsskytte

Mart Lieder kunne juble med Sønderjyskes fans, efter at han fredag scorede to mål i 3-0-sejren over Lyngby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Mart Lieder fortjener de to mål, han scorede mod Lyngby fredag aften, siger en glad Glen Riddersholm.

Med to flotte mål og et oplæg til en tredje scoring løb Mart Lieder med alle overskrifterne, da Sønderjyske fredag besejrede Lyngby 3-0 i Superligaen.

Den hollandske angriber var ellers ikke lykkes med at komme på måltavlen i sæsonens første to kampe.

Sønderjyske-træner Glen Riddersholm var fredag meget tilfreds med indsatsen fra den 29-årige angriber.

- Mart Lieder stemplede i den grad ind i årets Superliga og var helt afgjort tungen på vægtskålen. Han har fortjent at blive belønnet for det hårde arbejde, han leverer, siger Glen Riddersholm.

- Hele staben og alle spillere glæder sig på hans vegne, fordi han er en holdspiller og ikke en egoist. Han arbejder stenhårdt for sine holdkammerater.

Hollænderen selv slår også fast, at det på ingen måde var en enkeltmandspræstation.

- Vi spillede en rigtig god kamp som hold, siger Mart Lieder beskedent og fortsætter om sin egen præstation:

- Det er vigtigt som angriber at have selvtillid, og når det første mål går ind, spiller man med en meget bedre følelse og føler sig mere fri, siger Sønderjyske-angriberen.

Med sejren over Lyngby topper Sønderjyske Superligaen, inden resten af runden er afviklet, men Mart Lieder holder fødderne solidt plantet i den sønderjyske muld.

- Vi har fået en rigtig god sæsonstart og fører ligaen, men vi er langt fra i mål endnu. Vi skal være ydmyge og fortsætte, som vi har gjort indtil nu, siger hollænderen.

Efter fredagens opgør havde Lyngby-træner Christian Nielsen også rosende ord tilovers for Mart Lieder.

- Vi står over for rigtig dygtige angribere i Superligaen, og Mart Lieder er én af dem.

- Som oprykker skal vi vænne os til at stå over for så gode angribere, siger Lyngby-træneren.

Mart Lieder, der kom til Sønderjyske for et år siden, scorede syv mål i 33 Superliga-kampe i sidste sæson.

  • Superliga - Lyngby Boldklub vs. SønderjyskE
    Mart Lieder kunne juble med Sønderjyskes fans, efter at han fredag scorede to mål i 3-0-sejren over Lyngby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser