Annonce
Sport

Spiller kollapsede efter Nakskov-kamp

Trængel i FC Nakskovs straffesparksfelt, hvor hele tre Nakskov-spillere forsøger at forhindre Vordingborg-spilleren i at få headet til bolden. Foto: Claus Hansen

Dramatisk afslutning på fodboldkamp i Nakskov i weekenden.

NAKSKOV FC Nakskov afsluttede fodboldåret med et 1-2-nederlag i en dramatisk kamp mod Vordingborg. Efter slutfløjt faldt Vordingborgs Benjamin Jensen om på banen.

Den forfærdelige hændelse ledte tankerne til Christian Eriksen, som kollapsede på grønsværen i den første kamp under sommerens EM-slutrunde og efterfølgende måtte have førstehjælp.

Lørdag modtog Benjamin Jensen behandling først på banen og efterfølgende i en ambulance udenfor stadion, inden han blev kørt på intensivafdelingen på Nykøbing F. Sygehus.

En skræmmende situation, som satte tankerne i gang, fortæller Nakskov-træner Lasse Nagel, som også var til stede i Parken, da Christian Eriksen kollapsede:

- Fodbold er pludselig ligegyldigt, det her er virkelighed. Vi sender de bedste tanker til ham.

Der var blomster men ingen sejr til Lasse Nagel i hans sidste kamp som cheftræner i FC Nakskov. Foto: Claus Hansen

Tillægstiden kostede igen

Forinden havde Vordingborg sikret sig en 2-1-sejr på en scoring tre minutter inde i tillægstiden. Det var fjerde hjemmekamp i træk, at Nakskov smed point i tillægstiden. Det skete mod Nykøbing FC (3-3), Næstved (1-1) og Tuse (3-3).

Vordingborg, som er nedrykker fra Danmarksserien, dominerende store dele af kampen og havde især i første halvleg mange chancer, herunder en kæmpe dobbeltchance, som ikke blev omsat.

Samtlige af Vordingborgs markspillere havde mindst et skud på mål, men målmand Mads Starzec spillede en stor kamp og holdt Nakskov inde i kampen med sine redninger. Også Marcus Jensen var stærk for vestlollikkerne.

I stedet kom FC Nakskov foran. Efter et hjørnespark sendte Rasmus Pedersen bolden ind til 1-0.

Inden pausen scorede Nakskovs Tobias Nielsen også efter hjørnespark. Det var dog i den forkerte ende, da midtbanemanden forsøgte at cleare bolden, men fik den dirigeret i eget mål til 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Upræcise lob

Efter pausen var FC Nakskov mere farlige og havde tre store friløbere, hvor Mads Edlund Jensen, Joachim Christiansen og Noah Skovgaard alle fik chancen for at blive matchvinder.

Førstnævntes afslutning blev pareret, mens Christiansen og Skovgaard begge forsøgte at lobbe bolden over målmanden. Christiansens afslutning blev reddet, mens Skovgaards forsøg gik forbi.

I stedet slog gæsterne til, da Anders Steen Nielsen tre minutter inde i tillægstiden stak af sted og ligeledes forsøgte sig med et lob. Vordingborg-angriberen havde mere succes med sin afslutning, da han sendte bolden ind til 2-1-sejr til Vordingborg.

- Vi arbejder stenhårdt mod et fint Vordingborg-hold. De har en del forsøg, men vi har faktisk de største chancer i kampen. Med lidt mere skarphed havde vi fået point, siger Lasse Nagel.

Det var en forløsende sejr for Vordingborg, som manglede mange spillere og måtte spille hele kampen uden at skifte ud. Glæden forsvandt dog hurtigt efter den triste hændelse:

- Vi spiller en rigtig god kamp og vinder fortjent. Men vi har det frygteligt alle sammen nu. Jeg er virkelig ramt, det må jeg indrømme. Jeg håber, at vi kan glæde os over sejren på et tidspunkt, sagde en påvirket Jan Faber, cheftræner for Vordingborg.

Søndag morgen var der dog lidt positivt nyt til Vordingborg-træneren ifølge Sjællandske.

Klokken 07.49 tikkede en besked ind, der gav en smule ro hos træneren.
“Det er ikke meget, jeg har fået sovet i nat”, skrev Benjamin Rud Jensen til Jan Faber.

“Jeg blev overflyttet til hjerteafdelingen klokken 03.40 i nat og blev vejet og målt, og jeg har lige fået at vide, at jeg er den første, lægen skal tilse. Og så må vi se, hvad de finder ud af.

Jeg har det bedre i dag. Mine brystsmerter er faldende, men stadig slem hovedpine og svimmelhed, og følelserne sidder uden på tøjet”, fortsatte han ifølge Sjællandske, inden han sluttede beskeden med ordene “Du må hilse gutterne og alle omkring holdet. Fedt vi fik de tre point”.

– Det fik smilet lidt frem, siger Jan Faber til Sjællandske.

  • Trængel i FC Nakskovs straffesparksfelt, hvor hele tre Nakskov-spillere forsøger at forhindre Vordingborg-spilleren i at få headet til bolden. Foto: Claus Hansen
  • Der var blomster men ingen sejr til Lasse Nagel i hans sidste kamp som cheftræner i FC Nakskov. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år