Annonce
Sport

Stærk Zverev ordner Medvedev og triumferer i ATP Finals

Alexander Zverev har på to dage slået de to øverste spillere på verdensranglisten. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters

Alexander Zverev var klart stærkest og slog Daniil Medvedev i to sæt i finalen ved ATP Finals i Torino.

Alexander Zverev kunne efter to forrygende dage i Torino søndag lade sig fejre som vinder af sæsonfinalen, ATP Finals.

Lørdag slog den 24-årige tyske verdensetteren Novak Djokovic i tre sæt i semifinalen, og søndag gjorde han kort proces i finalen.

Russiske Daniil Medvedev blev slået 6-4, 6-4 efter kun godt fem kvarters tennis.

Dermed har Zverev slået verdensranglistens nummer et og to inden for det seneste døgns tid.

Det er Zverevs anden triumf ved ATP Finals. I 2018 slog han Djokovic i finalen. Medvedev var forsvarende vinder efter sin finalesejr over østrigeren Dominic Thiem sidste år.

Zverev havde revanche til gode efter sit nederlag til Medvedev i tre sæt i gruppespillet samt en generelt meget skidt stime mod russeren.

- Jeg havde tabt fem gange i træk mod ham, så jeg var nødt til at spille en af mine bedste kampe. Jeg er glad for det og for at tage på ferie med denne sejr, siger Zverev ifølge atptour.com.

Han grundlagde søndagens sejr med et tidligt brud i Medvedevs andet serveparti samt - ligesom mod Djokovic lørdag - meget stærke og stabile server i egne partier.

Generelt blev mange af kampens partier afviklet forholdsvist hurtigt med korte dueller, men Zverev var stærkest og vågen, når han endelig fik chancen for at bryde.

Efter 6-4 i første sæt brød Zverev til 1-0 i andet sæt, og Medvedev havde svært ved for alvor at svare igen og bryde tilbage.

Russeren virkede fokuseret, men havde ikke evnerne til at dæmme op for Zverevs serv.

Opgørets sidste bold blev meget symbolsk et servees af Zverev.

  • ATP Finals
    Alexander Zverev har på to dage slået de to øverste spillere på verdensranglisten. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år