Annonce
Sport

Store fanprotester i nyt Brøndby-nederlag

Brøndby-fansene viste deres store utilfredshed med bestyrelsesformand Per Bjerregaard, da Brøndby igen skuffede med 0-1 hjemme mod AC Horsens i Superligaen.

Egentlig skulle det vist have handlet om kampen på banen. Men søndagens Superliga-kamp på Brøndby Stadion mellem det fallerede storhold Brøndby og gæsterne AC Horsens havde én person i fokus, som ikke var i aktion inden for kridtstregerne i Brøndbys fjerde nederlag på stribe.

- Bjerregaard raus, gjaldede det taktfast fra Brøndby-fansene ned mod banen, med adresse til klubbens i øjeblikket voldsomt upopulære bestyrelsesformand, Per Bjerregaard.

Formanden har midt i den sportslige krise valgt at skille sig af med klubkoryfæerne Tom Køhlert og Per Nielsen, og angiveligt skulle Bjerregaard have planer om at genansætte sin søn, den tidligere sportschef Anders Bjerregaard.

Hardcore-fansene på Faxe-tribunen bragede jævnligt deres frustrerede "Bjerregaard"-brøl af sted, hvorefter de andre tribuner på skift istemte med et rungende "raus" i det, der var en koordineret aktion fra en stor del af de 11.213 tilskuere mod den mangeårige Brøndby-chef.

Kampen mod bundholdet AC Horsens endte 1-0 til gæsterne, hvilket i sagens natur ikke formildede de kritiske tilhængere på tribunerne.

Brøndby-træner Henrik Jensen forsøgte ellers at bringe ny energi ind på holdet ved at give spilletid fra start til den 19-årige angriber Brent McGrath og den 21-årige Superliga-debutant Daniel Stenderup i midterforsvaret, mens de løntunge Jan Kristiansen og Alexander Farnerud forsøgte at holde varmen på bænken i blæsevejret.

Det vil være for letkøbt at kalde hele Brøndby-præstationen mod Horsens for elendig, men i første halvleg var der ikke meget at glæde sig over for tilskuerne. Horsens havde ikke de store problemer med at holde hjemmeholdet fra chancer, og da Daniel Stenderup pludselig stod helt fri foran mål, forivrede han sig ved at forsøge med en akrobatisk afslutning med hælen.

Brøndby-tilhængerne måtte varme sig i kulden ved at synge "Køhlert, åh-åh-åh" og "ingen over klubben", igen direkte adresseret til Per Bjerregaard. Brøndby fik lagt tryk på gæsterne i anden halvleg, og efter 59 minutter havde Jens Stryger Larsen et godt skud.

Et kvarter før tid kom Alexander Farnerud på banen til spredt piften, og 11 minutter før tid gik det helt galt for Brøndby.

Horsens-angriberen Gilberto Macena kom fri i straffesparkfeltet og sparkede bolden fladt forbi Brøndby-målmand Michael Tørnes til stor jubel for de sejrende jyder.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser