Storklubber kæmper mod romerlys og bøderegn

En regulær bøderegn.

Sådan må det føles i storklubberne FC København og Brøndby, der gang på gang i denne sæson er blevet straffet for fansenes brug af såkaldt pyroteknik, der blandt andet dækker over fyrværkeri og romerlys.

Alene i denne sæson er FCK blevet idømt bøder for 520.000 kroner i otte disciplinærsager i Superligaen, mens Brøndby har været involveret i seks sager til et samlet beløb på 465.000 kroner.

I begge klubber ærgrer man sig over de store udgifter til bøder, men understreger samtidig, at man bruger mange ressourcer på at forhindre, at pyroteknik finder vej til stadion.

- Vi bruger rigtigt mange ressourcer på at undgå pyroteknik på stadion, da det både er ulovligt og farligt, siger FCK's kommunikationschef, Jes Mortensen.

- Det er alt fra visitation til dialog, videoovervågning og til stadionkarantæner.

Lovgivning om blufærdighed sætter dog begrænsninger for kontrollørerne, der kropsvisiterer ved indgangene.

- Det er en uhyre vanskelig opgave helt at holde det ude, da der blandt andet er nogle steder på kroppen, vi ikke må visitere i forhold til lovgivning, og et stadion er vanskeligt at lukke 100 procent, påpeger Jes Mortensen.

I Brøndby opererer man ifølge kommunikationschef Christian Schultz med et sikkerhedsapparat, som tæller et par hundrede kontrollører, som efter bedste evne kontrollerer alle gæster ved indgangene til stadion.

- Der bliver til hver kamp fanget meget pyroteknik ved indgangene, men fans bruger mange forskellige metoder til at få pyroteknik ind på stadion, blandt andet kaster de det over hegn til ventende medfans, og derfor har vi også kontrollører uden for stadion.

Klubben har taget flere metoder i brug over for fansene.

- Når vi identificerer de personer, der har brugt pyroteknik under en kamp, så venter der enten karantæne eller stadiontjeneste til de skyldige, fortæller Christian Schultz.

- Vi har investeret et væsentligt millionbeløb i ansigtsgenkendelsesteknologi på stadion, som skal sikre, at dem, der har fået karantæne og forbud mod at komme på stadion, ikke kommer ind.

Jens Hjortskov, der er formand for Fodboldens Disciplinærinstans, anerkender, at det kan være en svær opgave at dæmme op for pyroteknik, og han henviser til, at klubberne ud fra Divisionsforeningens cirkulære kan straffes for at have et objektivt ansvar.

- Sat på spidsen betyder det, at klubben har ansvaret, hvis der sker noget, selv om klubben har gjort alt, hvad den kan, hvilket er i overensstemmelse med Uefas (Det Europæiske Fodboldforbund) regler, forklarer Hjortskov.

Når det er sagt, mener han dog også, at der er plads til forbedring.

- Vi anerkender, at klubberne gør meget, og vi kigger da på, om klubberne gør, hvad de skal, men vi må også konstatere, at i visse kampe og situationer er tiltagene ikke effektive nok.

- Man må konstatere, at i for mange tilfælde bliver det rigtige ikke gjort, for man kommer det ikke til livs. Når det så sker gentagne gange, så skærper vi bøder og sanktioner, siger Hjortskov.

Han henviser ikke mindst til det seneste derby, hvor FCK blev straffet med en bøde på 150.000 kroner, mens Brøndby skulle betale 200.000 kroner efter en kamp med adskillige situationer med romerlys og raketter.

Brøndby fik desuden en betinget dom, der betyder, at hvis lignende tilfælde skulle udspille sig i resten af sæsonen, risikerer klubben at skulle spille en hjemmekamp uden tilskuere.

- Det vil være en hård straf, men vi kan komme derhen, hvor vi ikke længere vurderer, at en bøde slår til, siger Jens Hjortskov.