Frederik Rodenberg stillede op til OL-finalen i en stærkt forslået udgave efter tirsdagens styrt.
Tom i blikket. Lavmælt. Kort for hovedet. Frederik Rodenberg gjorde sig ingen anstrengelser for at skjule sin sindstilstand, efter at det danske banelandshold havde tabt OL-finalen i holdforfølgelsesløb til Italien.
Det var Rodenberg, der førte holdet an på de sidste 800 meter, hvor et pænt forspring blev sat over styr mod italienernes ustyrlige Filippo Ganna.
- Det er en livslang drøm, der gled ud af hænderne med 17 hundrededele af et sekund. Det er ikke særlig sjovt. Tillykke til Italien, siger Frederik Rodenberg.
Tirsdag styrtede han voldsomt i duellen mod Storbritannien, hvor han med fuld fart torpederede en modstander, netop da holdet var på vej ud på sidste omgang.
Rodenberg blev klar til finalen, men det var med en krop, der værkede på alle ledder og kanter.
- Ikke overraskende gør det ondt at styrte med 68 kilometer i timen og køre ind i en brite, der står stille. Man føler, man er blevet kørt over af en lastbil dagen efter. Det er ikke fedt.
- Man sætter sig op til det på samme måde og kæmper alt, hvad man har lært. Det var desværre ikke nok, siger Frederik Rodenberg.
Han mener, at han formentlig kunne have kørt hurtigere, hvis han ikke havde været ude for tirsdagens styrt.
- Undskyld mit sprog, men man skal være idiot for at tro, at det er optimalt at styrte med 67 kilometer i timen dagen før en OL-finale, siger Frederik Rodenberg.