Annonce
Sport

Succestræner i CL-klub slutter sig til ukrainske tropper

Yuriy Vernydub er draget til Ukraine for at forsvare hjemlandet mod den russiske invasion. (Arkivfoto). Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix

Yuriy Vernydub har forladt Sheriff Tiraspol for at tage del i kampen mod de russiske invasionsstyrker.

I efteråret stod Yuriy Vernydub bag Sheriff Tiraspols overraskende sejre over Real Madrid og Shakhtar Donetsk i Champions League.

Nu har den ukrainske cheftræner forladt klubben og er draget til hjemlandet Ukraine for at deltage i kampen mod de russiske invasionsstyrker.

Det fortæller han til BBC.

- Folk tæt på mig forsøgte at stoppe mig. Min kone, mine børn, mine børnebørn. Jeg stod fast, og jeg takker min kone for at støtte mig.

- Hun kender min karakter, og hun ved, at når jeg træffer et valg, laver jeg det ikke om, siger Yuriy Vernydub, der som ung var gennem to års obligatorisk militærtræning.

56-årige Vernydub må ikke afsløre noget om sin rolle hos de ukrainske tropper. Da han blev interviewet af BBC, var han efter eget udsagn cirka 120 kilometer fra de hårdeste kampe.

- Men jeg har truffet min beslutning, så alt er okay. Jeg er ikke bange, siger Vernydub.

Under Vernydubs ledelse eliminerede Sheriff Tiraspol i sommer både Dinamo Zagreb og Røde Stjerne Beograd på vej til et overraskende gruppespil i Champions League.

Her blev Shakhtar Donetsk slået på hjemmebane, og i slutningen af september hentede holdet en sensationel 2-1-sejr over Real Madrid på Santiago Bernabeu.

Sheriff blev nummer tre i gruppen og kvalificerede sig til slutspillet i Europa League, hvor holdet efter 0-2 ude og 2-0 hjemme for godt en uge siden røg ud til portugisiske Braga efter en straffesparkskonkurrence.

Lørdag morgen drog Vernydub mod Ukraine.

- Jeg tænker stadig på fodbold hele tiden. Fodbold er mit liv. Jeg startede som barn, blev professionel spiller og siden træner. Jeg er sikker på, at jeg fortsætter som træner, og at jeg kommer til at vinde trofæer.

- Jeg håber ikke, at krigen tager for lang tid. Vi vinder, og jeg tager tilbage til mit elskede arbejde, siger Vernydub.

Flere af de største ukrainske sportsnavne har ligesom Sheriff-træneren meldt sig under de ukrainske faner.

Det gælder blandt andre de tidligere stjerneboksere Vitali og Wladimir Klitschko, den tidligere tennisspiller Sergiy Stakhovsky og den tidligere ukrainske fodboldlandsholdsspiller Oleh Luzhnyi.

BBC'' historie
  • FBL-EUR-C1-SHAKHTAR-SHERIFF
    Yuriy Vernydub er draget til Ukraine for at forsvare hjemlandet mod den russiske invasion. (Arkivfoto). Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission