Annonce
Sport

Team Esbjerg varmer op til semifinaler med prygl til Ikast

Vilde Mortensen Ingstad scorede på seks ud af seks forsøg, da Team Esbjerg bankede Ikast Håndbold. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Få dage efter sin triumf i European League fik Ikast Håndbold store tæsk i Esbjerg.

Team Esbjerg er klar til Final 4 i Champions League og ligner også et ualmindeligt godt bud på en kommende dansk mester.

Det understregede Jesper Jensens tropper onsdag med en fokuseret 36-24-sejr over Ikast Håndbold, da sidste runde i slutspillets gruppespil blev afviklet.

Lussingen kom blot tre dage efter, at Ikast Håndbold triumferede i den næstbedste europæiske turnering, European League, hvor midtjyderne i finalen slog Nykøbing F. Håndboldklub (NFH).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skaden er dog til at overse for Ikast. Alt var således på plads inden den afsluttende runde i de to grupper, og Ikast Håndbold møder lørdag uanset det store nederlag det regerende mesterhold, Odense Håndbold, i den første af potentielt tre semifinaler.

I den anden semifinaleserie tørner Team Esbjerg sammen med NFH. Også det stod klart inden onsdagens kampe, hvori Odense hjemme slog NFH 28-22.

Ud over enkelte udfald var koncentrationen stor hos Team Esbjerg i hjemmekampen mod Ikast, selv om kampens betydning var yderst begrænset.

Efter 16-10 var blevet til 16-13, strammede vestjyderne skruen og bragte sig foran 20-14 ved pausen, og allerede efter 43 minutters spil rundede hjemmeholdet 30 mål - for tiende kamp i træk - efter en scoring af højrefløj Marit Røsberg Jacobsen.

Slutteligt endte det med en sejr på 12 mål. Vilde Mortensen Ingstad og Kristine Breistøl lavede begge seks mål, mens keeperduoen, Anna Kristensen og Amalie Milling, tilsammen snuppede 19 af 43 Ikast-forsøg, og begge blev noteret for en redningsprocent over 40.

Ud over semifinalisternes opgør fik Aarhus United onsdag sin første sejr i slutspillet, da holdet ude hentede en flot sejr på 39-31 hos Viborg HK, mens København Håndbold tog hul på sin sommerferie med 34-31 over Silkeborg-Voel.

/ritzau/

  • Kvindehåndbold: Ikast Håndbold - Team Esbjerg
    Vilde Mortensen Ingstad scorede på seks ud af seks forsøg, da Team Esbjerg bankede Ikast Håndbold. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand