Annonce
Sport

Tilfreds dansk OL-chef gør status: Har været stolpe-ud

Sverri Nielsen blev regnet som favorit til en medalje, men han måtte nøjes med fjerdepladsen i singlesculler. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søren Simonsen er tilfreds med danskernes OL-præstationer hidtil, da de ikke kun skal måles på medaljer.

Omkring halvvejs inde i OL i Tokyo er det blevet til to danske medaljer. Fredag var det forventet, at roeren Sverri Nielsen ville snuppe medalje i singlesculler, men det glippede med 15 hundrededele af et sekund.

Senere fredag var det ventet, at sejleren Anne-Marie Rindom mere eller mindre ville sikre guld i Laser Radial, men efter en mareridtsdag for hende, er afgørelsen udsat til søndagens medaljesejlads.

Sådan kan det gå op og ned i elitesport, evaluerer Danmarks chef de mission, Søren Simonsen.

- Hvis sport altid gik som forventet, ville det være kedeligt at følge med i. Det var en nedtur, men vi har også masse af opture, siger Søren Simonsen.

Han mener, at Danmark i flere situationer har manglet de sidste marginaler, som det danske hold forpagtede i 2016 i Rio, hvor det blev til 15 medaljer.

- Man skal passe på med at sige, at det kiksede for Sverri, for det var 15 hundrededele. Vi havde også dressur, der gjorde det fremragende og lige røg uden for medaljeskamlen.

- Det med bare at kigge på metal eller ej, det er simpelthen så hårfint. Eliteidræt skal være spændende, ellers gider vi ikke kigge med. Derfor kigger vi (Danmarks Idrætsforbund, red.) meget på top-8-placeringer.

- Det var meget stolpe-ind i Rio, og med dressur og Sverri her var det stolpe-ud. Sådan går det op og ned, pointerer Simonsen.

Han mener, at de danske atleter generelt har præsteret godt i Tokyo, og at det bliver for unuanceret, hvis man kun vurderer ud fra vundne medaljer.

Han nævner blandt andre BMX-rytteren Simone Tetsche Christensen, der blev nummer seks, og windsurferen Lærke Buhl-Hansens plads i medaljesejladsen.

Og så fremhæver han den vanvittige måde, skeetskytten Jesper Hansen kom tilbage på, da han fra en 17.-plads kom tilbage og vandt sølv. Den anden medalje - bronzen - vandt roerne Joachim Sutton og Frederic Vystavel.

Det kræver dog flere medaljer, hvis man skal nå DIF's målsætning om 8-10 medaljer.

- Traditionelt set er uge to bedre end uge et. Vi kan håbe, at det bliver det samme her. Skal vi nå medaljemålsætningen, skal det blive sådan.

- Men jeg vil meget hellere evaluere efter OL og nu støtte atleterne, så de har muligheden for at få medaljer, lyder det fra den danske chef de mission.

  • Sverri Nielsen i singlesculler finale til OL i Tokyo
    Sverri Nielsen blev regnet som favorit til en medalje, men han måtte nøjes med fjerdepladsen i singlesculler. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år