Annonce
Sport

Tilskuerne svigter U21-EM i Italien

De mange tomme sæder, som kan anes bag målscorer Joakim Mæhle i kampen mod Østrig, er på ingen måde et særsyn ved U21-EM. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er rigtig mange tomme pladser til de fleste kampe ved U21-EM trods meget lave billetpriser.

Trods en klar strategi og salgskampagne med lave billetpriser er det ikke lykkedes Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Italien at skabe fodboldfeber og stemning på stadionerne ved U21-EM.

Langt de fleste kampe har båret præg af mere end halvtomme stadioner.

Havde det ikke været for værtsnationen Italiens tre gruppekampe, havde tilskuergennemsnittet til kampene set rigtige sløje ud.

Med kun to gruppekampe tilbage er tilskuergennemsnittet lige nu på 9557, hvilket er det laveste siden Danmarks værtskab i 2011. Her var snittet til gruppekampene kun på 6035 tilskuere.

En gruppefinale mellem Rumænien og Frankrig samt en betydningsløs kamp mellem England og Kroatien kommer næppe til at forbedre tallene.

Nationalfølelsen i Italien er stærk, hvilket tilskuertallene på 26.432, 26.890 og 20.075 til Italiens tre gruppekampe vidner om. Men det viser også, at tilskuergennemsnittet til de øvrige kampe er på lidt over 6000.

Forud for turneringen var Uefa da også godt klar over, at det hele i høj grad afhang af Italiens resultater, selv om 160.000 billetter var røget over disken i forsalg.

- Det er svært at forudse antallet af tilskuere, da det i høj grad afhænger af, hvilke hold som kvalificerer sig til semifinalerne, og om Italien er med eller ej, lød det fra Uefa i en mail på spørgsmålet om, hvad forventningerne var.

På alle flyers og andre kampagnefremstød er det ellers fremhævet, at voksne kan få billetter til kun otte euro (60 kroner), mens alle under 21 år kan overvære fremtidens stjerner for blot fem euro (37 kroner).

Alligevel har de fleste kampe været en tilskuermæssig tam affære. Bundrekorden indtil videre blev sat i Polen-Belgien på åbningsdagen. Her sad kun 2534 folk på stadion i Reggio Emilia.

I Udine, hvor Danmark spillede sine to første kampe, er der opsat en storskærm under slutrunden på Piazza della Libertá i byens centrum. Men selv til Italiens åbningskamp mod rivalerne fra Spanien, sad eller stod under 100 mennesker og fulgte med.

Da stormødet i gruppe C mellem England og Frankrig blev spillet 18. juni, blev den end ikke vist på storskærmen til formålet i Udine. I stedet viste man Italien-Brasilien fra kvindernes igangværende VM.

Italien lever fortsat ved U21-EM, men holdet kommer kun i semifinalen, hvis resultatet mandag af Frankrig-Rumænien arter sig.

Italiensk exit inden semifinalerne vil være en stor bet for arrangøren og Uefa i forhold til at få fyldt godt op på stadion til slutkampene.

  • U-21 EM i Italien
    De mange tomme sæder, som kan anes bag målscorer Joakim Mæhle i kampen mod Østrig, er på ingen måde et særsyn ved U21-EM. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik